0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne finder på nye ord som aldrig før

Dansk Sprognævns årlige liste over nye ord viser, at danskerne ikke behøver at læne sig op ad engelsk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så kan alle landets sprogbekymrede dystermuler godt skrue lidt ned for pessimismen.

Jo, they do speak engelsk på universiteterne, men faktisk er danskerne kreative som sjældent før, når det gælder om at opfinde nye, rent danske ord.

Det understreger direktøren i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, der netop har lagt sidste hånd på en årligt tilbagevendende mediedarling:

Listen over nytilkomne ord i det danske sprog.

Overraskende opfindsomme
Daglig året igennem sidder Sprognævnets medarbejdere og understreger på gammeldags vis for at få fødselsregistreret så mange nyskabelser som muligt. En computer gennemgår samtidig nye bogstavkombinationer, og tilsammen udgør det et filter, der opfanger en stor del af i hvert fald de ord, danskerne skriver offentligt.

Og det var, mens Sabine Kirchmeier-Andersen sad begravet i ’dystermuler’, ’egotid’ og andre nye danske ord, at det gik op for hende, at danskerne er bedre, end de måske selv aner, til at skabe nye sprogblomster.

»Siden Anden Verdenskrig har engelsk været det store sprog, når det gælder nye låneord herhjemme, og selvfølgelig låner vi meget fra engelsk. Men da jeg arbejdede med årets liste, gik det op for mig, hvor gode vi selv er til at finde på«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, der af samme grund helt bevidst har fremhævet de danske nyskabelser i sin årlige liste.

’Arabisk efterår’ slår andre toner an. Det arabiske forår løb i forvejen, men da udviklingen i de gamle regimer begyndte at se mindre overbevisende ud, meldte Jyllands-Posten sig med det nye begreb, der inkarnerer skuffelse og træt efterårstristesse og dermed udgør en pæredansk metafor for de bristede illusioner om hurtig demokratisering.

Grøntsagscoach
For at få lov at komme med på listen skal et nyt ord netop helst betegne et nyt begreb, understreger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts