Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Naturligt. En overlæge har iværksat en undersøgelse, hvor hun og kollegaerne vil måle 1.000 pigers indre kønslæber.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

Naturligt. En overlæge har iværksat en undersøgelse, hvor hun og kollegaerne vil måle 1.000 pigers indre kønslæber.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kønslæbernes størrelser kortlægges i nyt projekt

Det har ikke skortet på fantasier om kvinders kønsorganer gennem tiderne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede de store opdagelsesrejsende havde som kaptajn Cook på deres rejser omkring Kap det Gode Håb interesseret sig for det store spørgsmål blandt naturhistorikere:

Hvad var det med de lokale Khoisankvinder og deres kønslæber?

I 1810 kunne datidens englændere selv undersøge sagen. Da blev en ung afrikansk kvinde, Saartjie Baartman, sejlet til London som ’Hottentot Venus’ og udstillet på markedspladser under festråbet: ’Kom og se hottentot-forklædet’.

LÆS OGSÅ

Forklædet var ikke vævet af spændende, afrikanske tekstiler. Det var hendes indre kønslæber, der hos Khoisankvinderne kunne hænge op til 10 centimeter uden for resten af vulva.

Den sorte Venus blev et tilløbsstykke, og i dag er der dem, der mener, at datidens syn på ’hottentot-forklædet’ ligger bag den vestlige verdens forskrækkede syn på indre kønslæber, hvor det simpelthen bliver for stærkt, hvis så megen kødelighed stikker frem.

Diskret dør eller markant indgangsparti
Mens unge piger i dele af Afrika oplæres til dagligt at trække i deres kønslæber for at få en større erogen zone, går unge kvinder i Vesten til lægen og beder om at få deres små kønslæber skåret af.

»Omfanget eksploderer«, siger en af de læger, der sidder med sunde, raske piger, der vil opereres, fordi de tror, at de – om man så må sige – stikker ud.

Antallet af piger, der beder om at få kappet lidt af vulva, er taget så meget til, at Annemette Wildfang Lykkebo i sidste uge proklamerede, at hun er gået i gang med en regulær opmåling af de kvindelige herligheder i et håb om at få udbredt normalitetsbegrebet.

LÆS MERE

Hun og kollegerne vil spørge 1.000 piger, om de må måle de indre kønslæber, når pigerne alligevel er til gynækologisk undersøgelse. Lægerne tror nemlig, at kvinderne er mere normale, end de selv har bildt sig ind.

Og overlægen fra Kolding Sygehus kan hviske, at de første 200 opmålinger allerede nu viser, at labia minore er en karakterfuld størrelse, der hos nogle kvinder ligger og gemmer sig i det inderste med kun 4-5 millimeters bredde, mens de hos andre har en bredde på 4-5 centimeter og altså er helt ude og tage imod den, der gerne vil indenfor. Som forskellen på en diskret dør og et markant indgangsparti, kunne man sige.

Sekrettrafik
Men for de unge kvinder, der vil opereres, står der så meget på spil, at de gladelig serverer historier om, at deres kønslæber sidder i vejen og gør ondt, når de cykler.

Mens cykelhandlere rundt om står og stirrer vantro på deres bløde, gelfyldte sadler, opererer det danske sygehusvæsen nu seks-syv gange flere piger end for bare femten år siden.

Men hvorfor det fokus på lidt fedtvæv og nogle lyserøde hudfolder?

På to sæt af læber, der med overlæge Annemette Wildfang Lykkebos ord har to funktioner:

De har seksuel funktion som erogene zoner. Og de holder på fugten og »lukker det inde, der skal blive inde, og det ude, der skal holdes ude«.

Fordi kønslæberne er interessante, svarer Lisbet Myers Zacho, der er psykoanalytiker med speciale i Jungs teorier, grundlæggeren af den analytiske psykologi.

»Kønslæberne danner indgangen til det indre menneske, og kønsåbningen med sin trafik af sekreter ind og ud har altid fascineret os«, siger hun.

Symbolske indgange
Lisbet Myers Zacho kan se symboler, hvor andre ser en finerdør, og især »trafikken mellem det indre og det ydre menneske« interesserer hende.

Og som den mund, vi har i ansigtet, udgør også kønsmunden med sine læber en overgang.

»Munden er en port, der lukker næring ind og lader tale slippe ud, og begge dele forandrer verden. På samme måde lukker kønsåbningen næring ind i form af sæd, og ud kommer et barn, som man tidligere ikke vidste, hvor kom fra. Det fascinerede, og i gamle, matriarkalske kulturer dyrkede man ligefrem sprækker og spalter i landskabet og gjorde dem til hellige symboler, som man ofrede i«, siger hun.

Og vi er stadig mere eller mindre ubevidst så optagede af kønsåbninger, at vi anbringer symboler på dem alle vegne:

»Mange religiøse ikoner er aflange og omkranset af en beskyttende ramme på begge sider som en kønsåbning. Og kirkeportaler og indgangene til mange andre større bygninger har tit en portåbning, der har vaginal form. De symboliserer den tryghed, der ligger i at gå ind gennem porten og blive favnet«.

Den overvældende vulva
Men ligesom kønsåbningen er indgangen til noget magisk, er den også blevet set som indgangen til noget farligt og altædende.

I gamle folkesagn og overleverede legender kan kønsåbningen være bidsk og forsynet med drabelige tænder, der kan ødelægge alt, der måtte forsøge at trænge ind. Vagina dendata, hedder fænomenet.

»Det handler om, at vulva kan forekomme overvældende. Kønsåbningen er indgangen til noget mystisk, magisk, men den kan samtidig være opslugende og skræmmende, og man ved jo, at den kan forstyrre sjælefreden. Vulva med kønslæberne står for den rene, utæmmede natur«, siger Lisbet Myers Zacho og tilføjer om det vestlige fænomen med at operere de indre kønslæber mindre:

»Det er den rene unatur. Vi har fjernet os så meget fra naturen, at mange unge mennesker har det svært med deres køn og deres krop, så vi ser operationer og implantater og afblegninger og indgreb. Det er en måde at tæmme de naturlige drifter på, men vi er jo udstyret, som vi er, og det er der gode grunde til. Vi er simpelthen nødt til at invitere naturen indenfor igen«.

Trækker nydelsen ud
Den enkelte kan have en holdning til, hvordan kønslæber bør tage sig ud, men det er i høj grad også kulturelt bestemt, pointerer Lisbet Myers Zacho.

I nogle kulturer tvinges pigerne til omskæring som helt unge, og indgrebet eller overgrebet kan være så omfattende, at også den følsomme klitoris skæres af, mens kønsåbningen sys sammen til den rette mand.

Men der er også kulturer, der hylder de følsomme læber og lader dem fylde.

Både Lisbet Myers Zacho og overlæge Annemette Wildfang Lykkebo refererer til stammer i Uganda, hvor unge piger modsat deres jævnaldrende i Vesten opdrages til at trække i deres indre kønslæber hver dag. Også gerne i venindernes, har overlægen i Kolding læst sig til. Og ud over at det skulle det være vældig festligt imens, fordi kønslæberne er ét stort væv af lystne nervetråde, bliver nydelsen også på længere sigt forøget: Som Annemette Wildfang Lykkebo konkluderer:

»Jo større den erogene zone er, jo større chance er der for seksuel nydelse«.

Skam og skjul
Det kan forekomme paradoksalt, at de belæste og frigjorte medsøstre herhjemme vælger at få foretaget det vidtgående snit, der ud over at mindske to hudfolder også mindsker muligheden for orgasme.

Men kønslæberne er ladet med negativitet.

»Fantasier om kvinders kønsorganer har det ikke skortet på gennem tiderne. Og frygt for dem. Og man kan finde flere ældre billeder, der udtrykker forskrækkelse over vulvas opslugende evner«, siger Merete Ipsen, museumsleder på Kvindemuseet i Aarhus.

Allerede sproget fortæller om noget tabubelagt. Kønslæberne har i årevis heddet skamlæber, og også slangsprog afslører, at de indre skamlæber har at være små og diskrete og holde sig netop i det indre: Stænklapper er for eksempel ikke kærligt ment, ligesom 1800-tallets ’hottentot-forklæde’ udtrykte, at man troede, at der var tale om husmorens separate vedhæng, som hun bar uden på det korrekte udstyr, og som hun kun selv burde se.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også i kunsten har kønslæberne levet et usynligt liv, om end med undtagelser. Der er fundet både hulemalerier og græske som etruskiske vaser og skår med synlige kønsåbninger, japanske myter lader vulvas kraft overvinde dæmoner, og gamle frugtbarhedsriter holder sig ikke tilbage.

Verdens oprindelse, nå tak!
Og i gammel keltisk tradition optræder hyppigt en lille kvindefigur, Sheela Na Gig, der kigger ned mod sin blottede vulva og griber fat i kønslæberne for at åbne helt op til en kønsåbning, der er næsten lige så stor som hun selv.

Hun optræder især i engelsk og irsk kunst og udsmykning på kirkedøre og borge tilbage fra 11-1200-tallet, men også fynske Gelsted Kirke kan fremvise kønslæber og åbning med en lille, lidt eroderet Sheela Na Gig på kirkens døbefont.

Man ved ikke helt, om Sheelaen er indladende og siger: Kom indenfor i frodigheden. Om hun lokker: Kom bare her, så jeg kan kastrere dig. Eller om hun eventuelt har skullet trøste unge, førstegangsfødende kvinder med et: Se her! Når kønsåbningen kan spiles så meget ud, kan det da ikke være så slemt at føde, vel?

Men hun er aldeles ublu med at fremvise sit kødelige indre, og det er usædvanligt i kunsten, siger direktør på Glyptoteket i København, Flemming Friborg.

Han står i samlingen lige ved siden af Aristide Maillols torso ’Sommeren’ fra 1910, og selv så højt oppe i historien er brystvorten på den nøgne kvinde bare antydet, og hendes skød kun en fordybning. Også kvindeskulpturen i nærheden af Carpeaux har fået »flyvende gevandter hen over kønsåbningen«, som Flemming Friborg udtrykker det.

Han kan godt komme i tanke om undtagelser: »Rodins ’Ibis’ åbner skødet fuldstændig og vakte skandale. Og i malerkunsten var Courbet en af de første til at bryde med tabuerne om, hvad man kunne vise«, siger Flemming Friborg og henviser til 1866-maleriet ’l’Origine du Monde’ eller Verdens oprindelse, som til trods for at tidens franske forfattere kunne boltre sig i saftig erotik, vakte skandale:

»Man ser lige op i en kvindes skræv, og jeg siger ’skræv’, fordi det er så bordelagtigt i sin erotik, at man tænker: Nå tak!«, siger museumsdirektøren.

Græske antydninger
Men den klassiske græske og romerske kunst er antydningens kunst, når det kommer til kønsorganer.

En hvælving her, en trekant der, men ingen åbninger, og med undtagelsen af de mandlige satyrer, der var voldsomt udrustede, var det typisk for græske mandeskulpturer, at penis var uden mange detaljer og af forholdsvis beskedent omfang.

»Opfattelsen var, at en stor penis var vulgær og hørte barbarer til, og kønsorganer viste man ikke i detaljer. Kønsåbningen viste man også kun sjældent som andet end en abstraktion. Det var mere i renæssancen, at kønsbehåringen kom med, men da den græske og romerske kunst var på sit højdepunkt, var menneskekroppene idealfremstillinger«, siger Flemming Friborg.

»Livagtigheden havde en grænse syd for bæltestedet. Det var ikke nødvendigvis af kyskhed. Der var en forsigtighed i forhold til eros, men der var i højere grad tale om, at man ikke måtte forstyrre den idealforestilling, kunstneren skulle gengive. Vi skal nærmest helt op til moderne kunstnere som Jeff Koons, før detaljerne foldes ud. Ja, selv i dag, hvor alle grænser overskrides, er kønsåbningen tabuiseret«.

Også derfor ved mange moderne kvinder ikke, hvordan ’normale’ kønslæber ser ud.

Og sammen med et glatbarberet, bornert Barbie-ideal, måske krydret med rædselsberetninger fra fortiden om ’hottentot-forklæder’, fremstillet som aparte og abnorme, kan det få unge piger til at tro, at de er unormale, og at det er uæstetisk, hvis deres indre kønslæber kan ses.

Kussen på bordet
I de glade rødstrømpedage tog en flok kvinder af samme grund trusserne af og »lagde kusserne på bordet«, som en af dem, billedhuggeren Kirsten Justesen, siger om en stor anonym fotohappening.

I banevis fik de fotograferet kønslæber og kønsåbninger til bladet ’Kvinder’.

»De af os, der ikke var lesbiske, anede jo ikke rigtigt, hvordan andre kvinders kusser så ud. Vi var trætte af, som kunstkritikeren John Berger har sagt det, at mænd ser, og kvinder bare ses. Vi ville også se«.

Og sidste år på Kvindernes kampdag opstillede en flok kvinder ’Kussomaten’ i København.

POLITIKEN TV

Den nye intimfotoboks, "kussomaten", skal forevige helt almindelige kvinders kønsorganer. Kilde: /ritzau/

Næsten 200 kvinder satte sig i den hvide stol og lod vulva fotografere fra et kamera, strategisk anbragt under stolen. Synet af så meget kvindelighed var tilsyneladende så sjældent, at Ekstra Bladet gjorde sig til kussetyv og ’forgreb sig’ på underværket med en stribe billeder i avisen.

Læbestift til underlivet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der går en lige linje fra ’Kussomaten’ til Annemette Wildfang Lykkebos naturvidenskabelige opmåling af kønslæber i Kolding.

Formålet begge steder er at vise kvinder, at kønslæber er mangfoldige, og at det er lige så rigtigt, forkert eller æstetisk, at de indre kønslæber er størst, som at de ydre er det.

Ikke desto mindre lever ønsket om en designer vulva. Kvinder i den vestlige verden får snittet deres små kønslæber og tanket botox i de store, så de bliver større. Man kan, fortæller Annemette Wildfang Lykkebo, sågar få læbestift i rødlige, lidenskabelige farver til sine – ydre – kønslæber, hvis de skulle være lidt blege i det.

Somme tider fortæller overlægen unge patienter, der vil have kønslæber fjernet, om de unge piger i Uganda, der hiver og trækker i deres kønslæber for at få dem større.

»Når en ung pige bliver klar over, at vores syn på kønslæber har med vores kultur at gøre, får det hende somme tider til at skifte mening,« siger Annemette Wildfang Lykkebo. Der ikke undlader at gøre opmærksom på, at pigerne i Uganda så at sige kan have fat i den lange ende: Det er erogene zoner, de trækker hjem.

Overlægen forestiller sig ikke ligefrem kollektive vulvatræk ude i de små provinsbyer. Bare færre operationer af slagsen, der bare bunder i gamle overleveringer om, hvor langt kønslæber bør rage ud i verden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden