3 meter.
Så meget kortere er stammen på det juletræ, der til fredag formiddag blev rejst igen, efter stormen Bodil var skyld i, at træstammen knækkede midt over torsdag.
Den knækkede kun lige over jordoverfladen, og derfor kunne håndværkere fra kommunen med hjælp fra flere skovarbejderne fra Grib Skov hjælpes ad med at save de nederste grene af samme træ, inden det igen blev rejst.
LÆS OGSÅ Reportage: København tog en puster, mens juletræet faldt
Men kommunen kunne have undgået, at træet væltede.
Det gjorde de i Frederiksberg, hvor kommunen valgte at lægge juletræet på pladsen ned tidligt på dagen som følge af stormvarslerne i landet.
I Københavns Kommune mener man imidlertid ikke, at faren ved stormen var stor nok til at lade træet kysse jorden på Rådhuspladsen før tid.
Det til trods for de stormvarsler, der florerede i medierne mere end et døgn, inden Bodil pustede til København.
»Vi havde fået stormvarslen. Men vi vurderede, at risikoen ikke var stor nok til at lægge træet ned selv. Vi mener selv, vi har gjort, hvad der var nødvendigt«, siger Troels Halgreen, kommunikationskonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
»Vi sikrede afspærring af området, og at strømmen var slukket på juletræet«.
Ikke fare for trafikken
Han mener ikke, at man kan sammenligne situationen med juletræet på pladsen i Frederiksberg med den i København.
»I Frederiksberg Kommune var der fare for, at træet ville vælte ned i trafikken, derfor lagde man det ned. Det var ikke en fare i København. Derfor kan du slet ikke sammenligne de to situationer«, siger Troels Halgreen.
Stigende vandstand over hele landet: Mange borgere evakueresDer var vel en reel risiko for, at det kunne ramme nogle mennesker på Rådhuspladsen?
»Der var ingen mennesker på pladsen, så der var ingen risiko for, at det ville ramme nogen«.
Men det er vel muligt, at det kunne ramme dem, der forvildede sig ud på pladsen trods stormen?
»Jeg kan ikke komme det nærmere«.
Hvorfor ikke bare lægge træet ned, så det ikke ville være en fare for hverken trafik eller mennesker overhovedet?
»Vi vurderede, at der ikke var nogen fare for, at det ville ramme nogle mennesker på pladsen. Vi så som sagt på, hvilken risiko der var og reagerede derefter«.
Hvor slem skal situationen så være, før I vil lægge træet ned?
»Det må komme an på en konkret vurdering af det konkrete tilfælde«.
Stormen Bodil er et konkret eksempel. Vil I lægge træet ned, hvis en storm med lignende styrke rammer København igen?
»Sådan synes jeg ikke, man kan stille det op. Vi vurderer det i det konkrete tilfælde«, siger Troels Halgren.
Kun sket en gang før
I de knap hundrede år, juletræet har stået der, er det kun væltet én gang. Det var i 1966.
»Træet har godt nok været tæt på at vælte flere gange«, siger Troels Halgreen.
De 700 pærer, der før prydede træets grønne grene, skal nu tændes på ny. Det sker på tirsdag 10. december.
Men københavnerne skal ifølge Troels Halgreen ikke sætte næsen for langt op efter endnu en juletræstænding, som traditionen tro blev afholdt i søndags, den første søndag i advent.
»Mange lyskæder er gået i stykker, og de skal lige repareres og sættes op igen, inden vi kan tænde for træet. Men der bliver ikke noget nyt arrangement på den måde med officiel nedtælling, julemand, brandmænd og den slags«, siger kommunikationskonsulenten.
LÆS OGSÅ Tag fløjet af ejendom i Hørsholm
Det kunne dog godt have været en mulighed for at holde endnu en fejring af pladsens juletræ.
»Det er et godt forslag, men det er ikke meningen. Vi tænder bare for kontakten, når vi har repareret lyskæderne på tirsdag«, siger Troels Halgreen: .
I år er det 98. gang, at julen fejres med juletræ på Rådhuspladsen. Første gang træet blev tændt var i 1914. Bortset fra to gange under Anden Verdenskrig er træet blevet tændt hvert år.
fortsæt med at læse
