Flere end 550 forfattere fra hele verden - heriblandt fem nobelprismodtagere - sender i dag en fælles erklæring til verdens regeringer om at stoppe den omfattende overvågning af deres borgere.
Vestlige efterretningstjenesters systematiske indsamling og bearbejdelse af oplysninger, vi alle bruger via mobiltelefoner, e-mail og internet, truer demokratiet og de frie samfund, er synspunktet i en protestskrivelse, som i dag offentliggøres samtidig i 28 lande, i Danmark i Politiken.







