Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bevægelse. Afsløringen af NSAs omfattende overvågning har skabt demonstationer og nu også en fælles erklæring fra kulturpersonligheder fra 81 nationer.
Foto: Gero Breloer/AP

Bevægelse. Afsløringen af NSAs omfattende overvågning har skabt demonstationer og nu også en fælles erklæring fra kulturpersonligheder fra 81 nationer.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere glæder sig over forfatteres opråb om overvågning

EU-parlamentarikere mener, at kulturpersonligheders involvering kan gøre en forskel.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er meget interessant, at kulturpersonligheder nu melder sig på banen i sagen om overvågning.

Det mener Christel Schaldemose (S), der er europaparlamentariker og blandt andet arbejder for at skabe lovgivning om censur og overvågning.

»Jeg tror bestemt, at deres involvering i debatten om overvågning kan gøre en forskel. Det er vigtigt, at flere end de traditionelle aktører på området, melder sig ind i debatten«, mener hun.

LÆS ARTIKEL

Morten Løkkegaard (EU-parlamentariker for V), som ligeledes arbejder med EU-lovgivning på området, er enig. Og han mener, at erklæringen kommer i 11. time.

»Sådan nogle erklæringer og bevægelser i kulturlivet er utrolig vigtige. Vi har manglet dem. At der sker en social og kulturel mobilisering fra borgerne - og ikke mindst kulturfolket har været svært savnet. En anden ting, jeg vil sige, er, at vi er i fuld gang og er opmærksomme på problematikken. Erklæringen skubber til en bevægelse, der er i gang«.

Kulturpersonligheder når bredere ud
I den fælles erklæring påpeger over 550 internationale forfattere og kunstnere, at alle mennesker har en ret til ikke at blive iagttaget og krænket i deres tanker og i deres personlige miljø og kommunikation.

Og at den ret bliver krænket, da masseovervågning er en realitet. Derfor opfordrer de, at der bliver lavet en global aftale, som skal sikre, at alle stater og selskaber fremover respekterer retten til ikke at blive overvåget.

Christel Schaldemose hilser initiativet velkomment og glæder sig over engagementet.

»Jeg tror, at vores kulturpersonligheder kan nå bredere ud, end vi politikere kan. Derfor betyder deres erklæring meget for at skabe en bredere debat om, hvor grænsen for overvågning skal gå«.

Er først ved at fatte omfanget
Den danske forfatter Peter Øvig Knudsen er en af dem, der har underskrevet erklæringen mod masseovervågning.

LÆS

Han har tidligere råbt op, da Facebook bortcensurerede fotoindhold fra hans bøger om hippierne, hvilket skabte stor debat. Han oplever, at diskussionen om overvågning og censur på nettet hænger nøje sammen.

»Det er to sider af samme sag. Det handler om, hvordan vi kan udtrykke os frit på nettet, og hvordan forskellige former for magthavere har kontrol over os«.

»Jeg tror, problematikken er den samme i begge sammenhænge, nemlig at vi først er i en erkendelsesfase. Det er først nu ved at gå op for folk i Danmark og resten af verden, at internettet fra at være bevidsthedsudvidende og demokratisk udvidende nu også viser sin bagside, hvor det er stater og multinationale selskaber, der holder øje og sætter regler. Og de er ikke demokratisk sindede«.

SE

I det hele taget mener Peter Øvig Knudsen, at det først nu er ved at gå op for forfattere, at deres ytringsfrihed er under pres.

»Underskriftindsamlingen er et opråb til verdens befolkning om at tage det her alvorligt«.

Christel Schaldemose beretter, at der rundt om i Europa er flere kategorier af folk, der er på banen om at sætte grænser for overvågning - både politikere, menneskerettighedsforkæmpere og digitale 'frihedsforkæmpere'.

Men at erklæringen er globalt tænkt er nyt. Og det er helt essentielt, mener hun:

»Jeg tror, at det vigtigste er, at debatten om grænser for overvågning får en amerikansk platform«.

EU-regler har lange udsigter

Det er sommerens NSA-skandale, som afslørede USAs verdensomspændende overvågning, der har været udløsende faktor for, at kulturpersonligheder fra 81 nationer gør fælles front mod masseovervågning af personlig datatrafik.

EU-lovgivning på området er efterfølgende blevet så højspændt et område, at det nu er kommet i spil i forbindelse med den kommende frihandelsaftale med USA.

Den danske EU-parlamentariker Morten Løkkegaard forventer derfor ikke, at en revision af det nuværende direktiv på overvågningsområdet vil falde på plads før efter sommerferien og EU-parlamentsvalget.

»Mit bud er, at denne her varme kartoffel kan blive en af de første ting, der ligger og venter på de nyvalgte«, siger Løkkegaard.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden