Advent. Tredje søndag i advent var der omkring 25 stemmer i koret i natkirken i Vor Frue Kirke. Deri blandt Leif fra Brønshøj på 71, der kom med i koret efter han blev enkemand.
Foto: Simon Fals

Advent. Tredje søndag i advent var der omkring 25 stemmer i koret i natkirken i Vor Frue Kirke. Deri blandt Leif fra Brønshøj på 71, der kom med i koret efter han blev enkemand.

Kultur

Københavneriet afslutter sine kirkelige besøg i Vor Frue Kirke

Her markeres Lou Reeds død med ’Perfect Day’ og Leif på 71 synger som en professionel.

Kultur

»Kære Gud, kære Gud Fader, himmelske far, barmhjertige Gud, du gode Gud og skaber«.

I aften er det tredje søndag i advent, og natkirken har haft åbent siden klokken 18.30. Aftenens program er gospel- og sangworkshop med andagt.

Men her ved 20.30-tiden er det hele ved at lappe lidt ind over hinanden. Primært er aftenen gået med sang. Det er Iben Vestergård, der fra en lille klapstol foran elklaveret, der står lige foran alteret med Thorvaldsens berømte Jesus, styrer begivenhedernes gang.

LÆS OGSÅ

»Nå, det gik da meget godt. Den er ellers svær. Man kan meget nemt komme til at miste koncentrationen«, siger hun for eksempel efter en af sangene.

Rosen ser ud til at virke opmuntrende på sangerne i det lille improviserede kor, der står rundt om hende, her for fødderne af den store Jesusfigur bag alteret. Som altid er det lidt af et tilfældigt skrabsammen, der er mødtes her i natkirkens dunkle belysning. Iben Vestergård fortæller, at der er nogle få af dem, der kommer igen fra gang til gang, men ellers er det bare folk, der spontant er mødt frem. Men man ved aldrig.

400 gæster fra World Outgames
For nogle år siden var der dukket 400 deltagere fra World Outgames op. Sangworkshoppen i natkirken i Vor Frue var af en eller anden grund blevet skrevet ind i programmet for det store idrætsstævne. Og så kom der 400, der ville synge.

»Så var det bare med at komme i gang med at kopiere sangtekster«, fortæller Iben. Da Lou Reed døde for et par måneder siden, havde hun også været i gang ved kopimaskinen. Hun havde lige hørt i radioen, at den amerikanske rocksanger var død. Det var jo en søndag. Så et par timer efter, at medierne havde rapporteret hans død, sang de ’Perfect Day’ i domkirken i København til minde om Lou Reed.

Så vidt jeg kan høre, er det en ret stringent klassisk vesteuropæisk kirkesangtradition, der dyrkes i natkirkens sangworkshop. Alene måden de står på, afslører, at de omkring 23-25 forsamlede er vant til at synge i kor. Det lyder meget godt. I hvert fald så godt at jeg ikke har særlig meget lyst til at melde mig ind i koret. Man vil jo nødig ødelægge noget.



Iben Vestergård synes, de skal afslutte med en lille bøn. Hun siger: »Gå med fred og glæde. Elsk Gud, elsk din næste og dig selv. Og husk, at når vi går med den fornemmelse i kroppen, så er Guds rige midt iblandt os«.

Det ser ud til at hjælpe på humøret alt sammen. Ikke mindst hos sådan en som Leif Rasmussen:

»Jeg er nok en af dem, man kan kalde stamgæsterne«, fortæller Leif, mens resten af koret pakker sammen og glider ud af det store kirkerum. Den 71-årige, der bor i Brønshøj, fortæller, at han for alvor opdagede glæden ved at synge, da han for en halv snes år siden blev enkemand. Kirkevagabonder og ro

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har aldrig rigtig kunnet gå til det, for jeg arbejdede ved elværkerne med skiftende vagter. Men nu har jeg virkelig fået sunget så meget, især inden for de seneste fem-seks år, at jeg sådan set er professionel. Men det er jo ikke så meget det. Det er mere den glæde, man får af det. Det er også en god måde at være sammen med andre mennesker på. Mange andre. Jeg synger i fem-seks forskellige kor efterhånden«. Tror man mere på Gud, når man synger?»Det kan der godt være noget om. Men for mig var det mest det med, at jeg mistede min kone. Når man er ramt af en stor sorg, dulmer det meget at synge. Det synes jeg virkelig. Nu er det først de senere år, jeg er gået sådan efter virkelig at dygtiggøre mig. I begyndelsen var det bare for at have noget at lave og få afledt opmærksomheden fra smerten«.



LÆS OGSÅ En fyr med en stor blå rygsæk spændt på ryggen knæler foran alteret. Lysene blafrer i det sparsomt oplyste rum. Der er en, der tysser på Leif og mig. Vi snakker lidt for meget, i forhold til at natkirken først og fremmest drejer sig om fordybelse og bøn, mener hun vist – og det med en vis ret. Vi går ud gennem det store rum, før vi igen tør sige noget. »Ja, det er nogle meget sjove typer, der kommer hernede. Der kommer også en del, der sådan set har det meget godt og ikke er interesseret i hverken kirke eller sang. De kommer bare for at få lidt varme, noget at spise og drikke og nogen at snakke med. Kirkevagabonderne kalder vi dem«, griner Leif lidt genert, inden han giver hånd for at tage hjem til Brønshøj. Han skal i kirke og synge igen i allerede i morgen. Det er nede i Helligånd.





Keep Copenhagen weirdog julen glædelig

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce