Det lignede en ganske almindelig aften foran fjernsynet. Klokken nærmede sig halv otte, og Poul Jørgensen sad ude i Gyngemosen i sit beroligende grå jakkesæt og var parat til at læse nyhederne op. »Godaften, TV-avisen lørdag den 1. oktober«, sagde han. Men hvad pokker var nu det? Klokken var da ikke helt halv otte! Og virkede værten ikke mærkværdigt bleg? Som om der var sket noget helt usandsynligt ude i verden. Det var der også. »Det er en mediehistorisk dag i Danmark«, fortsatte Jørgensen. »For to en halv time siden ophørte Danmarks Radios 34-årige tv-monopol – TV 2 er en realitet – og det er også derfor, at TV-avisen i aften er begyndt nogle sekunder før tiden ...«.
»Vi stiller om til Odense«
Javel. Så var Poul Jørgensen nok tidligt på den, fordi han ville slå kloen i os seere, inden vi – måske for tid og evighed – forsvandt over på den fremmede kanal. Ret smart fundet på.
Men nej, det var ikke derfor.
»Vi vil gerne give alle seere i landet mulighed for at se starten på TV 2’s nyhedsudsendelse, inden vi kommer med de andre nyheder«, forklarede Poul Jørgensen.
»Så vi stiller om til Odense ...«.
Og dér sad så pludselig Samuel Rachlin i et nyhedsstudie, vi aldrig før havde set.
Fødselsdag
I stedet for et anonymt bagtæppe var der en masse tv-skærme og mennesker, der havde travlt med alt muligt. Hvilket ikke så ud til at forstyrre Rachlin.
