Man kunne godt skrive et digt om damen, der er stået af cyklen her på Dan Turèlls Plads. Hun står og råber noget til os. På grund af larmen fra Vangedevej kan jeg ikke høre, hvad hun råber. Hendes hår ligner hvid candyfloss. Hendes jakke er lilla. Man kunne godt skrive et digt om hende, men hun ville nok ikke bryde sig om det. Jeg tror, hun ville blive rasende. Hun er allerede rasende. Hun peger på de enorme bogstaver bag os. De er lavet af stål. Nogle rager næsten fire meter i vejret. De er rustne på overfladen, hvilket giver dem en varm, rødgylden farve. Hele alfabetet er her, plus snabel-a og spørgsmålstegn og punktum. T’et rager op over de andre. T for Turèll. Sutterne »Har I noget med det der at gøre«, siger damen, da vi er kommet inden for hørevidde. Hun mener bogstaverne. »Det er Kenn André Stilling her, der har lavet dem«, siger jeg og nikker mod kunstneren, som smiler bekræftende. »Er det meningen, de skal være rustne?«, spørger hun. »Ja, sådan skal de være«, siger Stilling. »Det ser forfærdeligt ud«, siger hun. »Jeg har hørt, der også kommer en bænk?«. LÆS OGSÅDan Turéll får sin egen plads i Vangede »Ja, en meget lang bænk«, siger Kenn André Stilling. »Og hvem skal så sidde på den bænk?«. »Det kunne du jo gøre«. »Nej«, siger damen, og nu hæver hun stemmen igen. »Jeg skal IKKE sidde på den bænk, for der kommer alle SUTTERNE til at sidde!«. Så sætter hun sig op på cyklen og er væk. Jeg spekulerer på, hvad Dan Turèll ville have sagt til damen. Måske ville han have smilet til hende og indrømmet, at det hele også var for galt, at det var strenge tider, men at det jo nok alligevel gik, så længe man ikke mistede humøret. Som der cirka står i hans digt ’Jeg skulle have været taxichauffør’. Overskud på ølsalget Vi står og kigger efter damen. »Hvad nu, hvis hun falder og slår sit hoved ..?«, siger Kenn André Stilling tankefuldt. »Så bliver hun måske selv en af sutterne ... I øvrigt bliver bænken 47 meter lang, en meter for hvert år Dan Turèll levede, så der er plads til alle«.
Der skal mere til for at få Kenn André Stilling til at miste humøret. Han ved godt, det ikke er alle i Vangede, der synes om Dan Turèll, eller om skulpturen. Men det her er en vigtig skulptur. Den er til vennen Dan. Det er en hyldest til poesien. Egentlig var det Ivan Brich fra handelsstandsforeningen, der fik ideen. Det var til en sommerfest omkring årtusindskiftet, hvor man fik 1.500 kroner i overskud på ølsalget. Dem kunne man jo godt investere i noget andet end juleudsmykningen, ikke? Var det måske ikke på tide at gøre noget ud af Dan Turèll? Det var jo i Vangede, han boede og tog form, inden han rykkede ind til mere centrale dele af hovedstaden og skrev sig ind i litteraturhistorien. Noget, som rakte ud over Dan »Vi besluttede os for en tretrinsraket«, siger Ivan Brich, som har sluttet sig til os på pladsen med alfabetet. »Vi ville opbygge en Turèll-samling på biblioteket. Vi ville opkalde en plads efter Dan Turèll. Og så ville vi opstille en buste af ham«.
