Margrethe Vestager: Især bibliotekerne er en kerne i vores kulturpolitik

Lyt til artiklen

Der ligger et enormt savojkålhoved og ser pralende ud på mødebordet i Margrethe Vestagers kontor på Christiansborg. »Er det ikke bare helt vildt flot?«, siger hun. Jo, det er det da, men har det noget med kultur at gøre? Det har det skam, forsikrer den radikale leder. Ligesom det friskbagte rugbrød, der ligger ved siden af kålhovedet. Men vi gemmer emnet et kort øjeblik og tager i stedet fat i en anden ende. Med dette spørgsmål: Går I efter kulturministerposten? »Øh, det har vi ikke besluttet, fordi vi foreløbig ikke ved, om vi kommer i regering eller ej«, siger Margrethe Vestager. Noget tyder på, at I kommer i regering ... »Jamen, for mig er det vigtigt at være mentalt åben, fordi det er en vanskelig forhandling, vi skal have med S og SF – hvis vælgerne giver os mandaterne til det«. LÆS OGSÅEnhedslistens kulturordfører: Det er på tide at give kulturen flere pengeOkay, men hvad er så din store kulturpolitiske vision? »Jeg synes, kulturpolitik er svært ... Kultur er over det hele. Det er vores måde at leve på. Det er både teater og madkultur ... jeg har et meget bredt kulturbegreb. Vi radikale ønsker, at alle mennesker selv tager stilling til, hvad de vil – under hensyntagen til andre. Og det er også en kulturpolitisk vision, fordi det handler om at finde ud af, hvem man er, uanset hvilke vaner og normer man bygger oven på vores demokratiske fundament«. I det daglige opfattes kulturpolitik nok en anelse mere snævert? »Ja, men det er i den retning, jeg tænker kultur. Jeg glædede mig for eksempel, da jeg besøgte danseteateret Åben Dans, som laver forestillinger for alle fra 6 måneder til 90 år. De optræder også på plejehjem. Altså, det er konkret kultur. Ligesom når vi diskuterer, hvordan vi kan gøre den rytmiske musik tilgængelig for flere over hele landet. Og så er især bibliotekerne en kerne i vores kulturpolitik. At du kan gå hen på biblioteket og gratist øse af alt det, der er fyldt på – bøger, film, musik«.

LÆS OGSÅ Kristendemokraternes kulturordfører: »Pornografi skal ud af det offentlige rum«

Hvordan vil en ny regerings kulturpolitik adskille sig fra den nuværendes? »Jeg synes bare, det på nogle områder er væsentligt, at vi får en anden kulturpolitik. For eksempel synes vi, det er en dårlig idé at skulle betale for TV 2. For vi kan godt lide den konkurrence, der er mellem TV 2 og Danmarks Radio. Og vi synes, man laver et andet TV 2, hvis man gør det til en betalingskanal«. Et dårligere TV 2? »Bare et andet ... For os er det vigtigt at holde fast i public service-forpligtelsen på begge hovedkanaler. Betalings-tv er noget andet end det, vi betaler til over licensen«. Holdninger til debatMen hvor ligger den store forskel på jeres og den siddende regerings kulturpolitik? »Jeg synes, at kulturpolitik skal være debatterende i sin natur, altså sætte holdningerne til debat. Noget er selvfølgelig bundet af lovgivningen, men da vi arbejder ud fra et bredt kulturbegreb, er kulturpolitik også en holdningssag«. Politikerne skal ikke komme med en facitliste? »De skal ikke komme med en facitliste, men de må gerne have stærke meninger«. Hvis du var kulturminister, ville du altså ikke finde på nye kanoner? »Nej, det ville jeg ikke. Vi er ikke til kanoner ... Medmindre det er kor«. Så I går altså ind for mindre skråsikre, men gerne livligt debatterende politikere? »Ja«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her