Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aktivist. Den armenske kunstner Narek Aghajanyan, som Arne Ruth og hans hustru har haft boende i et år, har malet dette portræt af Arne Ruth.
Foto: Lars Gunnarsson

Aktivist. Den armenske kunstner Narek Aghajanyan, som Arne Ruth og hans hustru har haft boende i et år, har malet dette portræt af Arne Ruth.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk debattør: Kampen for lighed mellem kønnene vil forandre verden

Publicist og aktivist Arne Ruth, årtiers fyrtårn i svensk debat, tror, at kvindesagen vil forandre verden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindebevægelsen bliver verdens store forandringskraft i de kommende årtier«, siger den svenske publicist, samfundsdebattør og aktivist Arne Ruth.

»I Saudi-Arabien kæmper kvinder for retten til at køre bil. I Indien er kampen imod voldtægt blevet en symbolsag. I Iran er der en stærk bevægelse af højtuddannede kvinder; en bevægelse, der går tilbage til 1800-tallet«.

LÆS OGSÅ

Arne Ruth har i årtier været en fremtrædende stemme, også efter mange år som chefredaktør for i hans tid Sveriges mest magtfulde avis, Dagens Nyheter.

»I de næste 50 år vil kampen for lighed imellem kønnene være den store forandringsfaktor på tværs af grænser. Det bliver islams store problem, hvis den ikke omtolkes. Men mandsdominansen har tag i hele verden. Norden er noget særligt, hvor intet parti vender sig imod lighed mellem kønnene, men forandringskraften må også trænge mere igennem i Norden«, siger Ruth, der stolt kalder sig »feminist«.

Den hybride identitet
Den iransksvenske hustru Haideh og en velnæret abrikosfarvet kat hører til Ruths omgivelser i et idyllisk rødt træhus i landsbyen Mehedeby nord for Stockholm.

Ruth ejer også det hvide missionshus med et knejsende tårn ved siden af, der rummer et stort privat bibliotek og mindst 250 radioapparater, det ældste fra 1920’erne. Ruths store hobby. Ud over radioerne har Missionshuset i over et år huset den armenske kunstner Narek Aghajanyan med hustru og to børn, mens Ruth har kæmpet for opholdstilladelse til dem. Nu står de til udvisning i januar. Den 70-årige Arne Ruth har altid været aktivist for menneskerettigheder.

At lytte til Arne Ruth i en sofakrog i hans hjem er en sand flyvetur gennem Europas nyere historie.

Til spørgsmålet, hvilke af de mange engagementer, som han har været ledende i, han finder vigtigst, funderer Arne Ruth lidt og siger:

»Det var nok engagementet for Salman Rushdie, for kunstnerens og det enkelte menneskes ret til at fortolke religion og alt andet. Nordens efterkrigsgeneration har udmærket sig ved særlig respekt for fortolkningsretten. I Danmark har Grundtvigs folkeuddannelse spillet en særlig rolle for det skabende tolkende. Rushdies ’ De sataniske vers’ levendegør fortolkningsretten og udstiller islamisme som endnu værre end sovjet-ideologien, som trods alt havde visse frihedsidealer«.

»I forhold til den muslimske verden er ’De sataniske vers’, hvad ’Ulysses’ af James Joyce var som forandringskraft i det katolske England. Rushdie skulle også forsvares for sin banebrydende litteratur. Georg Brandes har også betydet meget for mig, for han var kosmopolit og ikke nationalt bundet. Rushdie er ikke national, men global. Den hybride identitet er hans store styrke«.

Præsten Søren Krarup er blandt dem, der giver dansk nationalisme en religiøs klangbund

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Arne Ruth er selv en hybrid identitet, der gjorde ham i stand til at åbne svensk debat og tiltrække internationale personligheder. Han inviterede for eksempel Hans Magnus Enzensberger til at skrive artikelserien ’Svensk höst’, der blev forløber for bestselleren ’Åh, Europa!’.

Ruth gjorde DN’s kultursider til et internationalt debatforum med Nuruddin Farah, Salman Rushdie, Susan Sontag, Hans Magnus Enzensberger, Günter Wallraff, Vaclav Havel og mange andre internationale navne.

Nazisme til forskel
Aktivisten Ruth har kæmpet for blandt andre svenske småsparere, indvandrere i klemme og bulgarske blåbærplukkere, der blev groft udnyttet på hans egn. Nu kæmper han for at inddrage ikkesvenskfødte intellektuelle i samfundsdebatten. Han fremhæver sin iransksvenske ven Borzoo Tavakolis nylige åbne brev i Dagens Nyheter til Kent Ekeroth, formand for Sverigesdemokraternas rigsdagsgruppe, som mere end 300.000 læste online.

»Det har stor symbolsk betydning, at en offentligt ukendt har skrevet en artikel om indvandrere med enormt gennemslag. Tavakoli efterlyser en klar stillingtagen til Sverigesdemokraterna fra svenske politikere som en forudsætning for at bekæmpe racisme, men politikerne har i stedet tilpasset sig Sverigesdemokraternas eksistens«.

Det kan ifølge Ruth ikke sammenlignes med Dansk Folkepartis vej til at blive stuerent: »Dansk Folkeparti har aldrig været nazistisk, mens Sverigesdemokraternas baggrund er svensk efterkrigsnazisme«.

En anden stor forskel er, at nok taler svenske ekstremister om ’Sverige for svenskere’, »men Sverige har ingen parallel til den danske debat om danskhed«.

Om forskelle siger Ruth videre, at fremmedfjendskhed har stærke religiøse træk i Norge og Danmark i modsætning til i Sverige.

»Præsten Søren Krarup er blandt dem, der giver dansk nationalisme en religiøs klangbund. Det sekulære perspektiv er meget tydeligere i Sverige. Svensk neutralitet under Anden Verdenskrig har betydet, at Sverige ikke har en symbolik om modstandskamp som Danmark og Norge«.

LÆS OGSÅ

Ruth satte sig i spidsen for en debat om Sveriges rolle under Anden Verdenskrig og efterkrigsnazismen, »der satte dybt præg på landet«.

Om Sveriges traditionelle storebrorrolle i forhold til Danmark og Norge siger han, at den er i modstrid med, at Sverige historisk har været langsommere med demokrati.

»Folkelig bevidsthed om parlamentarisk demokrati er ringe i Sverige, der kom sidst med stemmeret til kvinder. Svensk højre var imod parlamentarisk demokrati, og i dag har forfatningsspørgsmål ingen symbolsk styrke i Sverige. 1848 betyder noget i Danmark (afskaffelsen af enevælde og junigrundloven året efter). Forfatningen fra 1814 skabte Norge som selvstændig stat. Forfatningerne er nationale stolthedsfaktorer i Norge og Danmark, men ikke i Sverige«.

På den anden side kom Sverige allerede i 1766 først i verden med en lov om ytringsfrihed.

»2. december, dagen, hvor loven blev vedtaget, burde være Sveriges nationaldag«, siger Arne Ruth. Med de hvide busser


Arne Ruth blev født i 1943 i nazismens Tyskland af en tysk far og en svensk mor. Han kalder det at »vinde i livets store lotteri«, at han kom til Sverige med de hvide busser i 1945, hvor faderen forsvandt under kampen om Berlin. Faderens medlemskab af Nazistpartiet fik Ruth til at bruge mange kræfter på at analysere fascinationen af nazismen.

»Nazismen greb også Italien og Portugal og det øvrige Europa. Min mor var optaget af det paradoks, at nazismen ikke bare var ondskabens inkarnation. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke ville være blevet nazist«.

I Sverige kom han og familien til at »leve under de bedste vilkår i Europa, tæt på den norske grænse. Jeg var 4-5 år, da smeden i landsbyen sagde »Du er jo næsten tysk«. I 9-10-års alderen søgte jeg dokumentation om nazismen, godt hjulpet af fine bibliotekarer. Jeg lærte mig i 15-16-års alderen at tale tysk for at forstå«.

I forhold til den muslimske verden er ’De sataniske vers’, hvad ’Ulysses’ af James Joyce var som forandringskraft i det katolske England



Du åbnede Sverige ved at bidrage til afsløring af svensk medvirken til handel med stjålet jødisk guld og ved at bryde tavsheden om konsekvenser af Sveriges neutralitet?

»Ingen svenske historikere beskæftigede sig reelt med krigshistorien før 1987. Det dominerende Socialdemokrati var splittet under krigen. Ledelsen fastholdt svensk neutralitet ud fra fornemmelsen, at Hitler ville vinde krigen. Sverige var politisk vældig passivt over for nazismen«.

LÆS OGSÅ

For Arne Ruth var krigens »første lyspunkt, da Sverige modtog danske jøder«.

Socialdemokratiske modstandere af samarbejdet med nazismen fik først overhånd i debatten efter slaget ved Stalingrad, fremhæver han og siger om fraværet af et opgør med nazismen efter krigen: »Ikeas grundlægger (Ingvar Kamprad) var nazist, og flere ledende politikere var organiserede nazister«.

Men Sverige var med til at grundlægge Europarådet, gik i fortroppen i FN for menneskerettigheder og imod apartheid.

»Det var aflad, for der skete samtidig intet opgør med medskyldskapitlet. Sverige som neutralt land havde ellers store muligheder, fordi det ikke kunne anklages for at spille det amerikanske kort«. Mordet som vendepunkt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ruth mener, at den svenske model for alvor blev smadret med mordet på Olof Palme i 1986. »Katastrofen var mordet, som ikke blev opklaret, og det personlige had imod Palme fra en del af overklassen. Sverige havde intet beredskab imod den slags«. I dag er den svenske velfærdsmodel truet.



Alt det, »der gjorde Sverige til det bedste sted at vokse op«, siger Arne Ruth, der er »dybt skuffet over den vej, som Sverige har taget væk fra medmenneskelig solidaritet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden