»Når jeg har brug for at finde ind til min barnlighed, opsøger jeg H.C. Andersens grav. Der er noget rent og uskyldigt og barnligt over alt det, han står for, og det er sådan et sted, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Især når jeg har brug for at minde mig selv om, at jeg ikke må miste mit indre barn og min fantasi, bare fordi jeg er blevet voksen, og verden er stor og ond.«

»Dengang jeg kom hertil fra Montenegro som 7-årig, begyndte jeg i en modtagerklasse, hvor jeg skulle introduceres til Danmark. Jeg kan huske, at vi besøgte H.C. Andersens gravsted, og det var en helt magisk oplevelse for mig, fordi jeg kendte hans fortællinger.«