Selv ryster hun på hovedet, hvis man nævner Askepot-myten. Og så siger vi det. Selv om hendes livshistorie er fortællingen om den unge tandtekniker, Karin fra Randers, der bliver gift med en af landets rigeste mænd og flytter ind i noget nær et slot. Så langt følger Askepot-metaforen fint med. Men fattige eller udpinte var de nu langt fra hjemme i snedkermesterfamilien i Randers. Og især stod der ikke noget i det gamle eventyr om, at den smukke, unge hovedperson fra et hjem med ’Giro 413’ i højttalerne skulle give sig til at skænke penge til kunst og kultur. Da slet ikke i en grad, som Karin Salling har gjort det: Sidste år donerede Salling-fondene flere millioner til dansk kunst- og kulturliv end Statens Kunstfond: 200 millioner kroner i alt.
Heraf på én gang 171 millioner kroner til Aarhus' kulturliv: Samtidig med at regeringen forsøgte at få finanslov og offentlige kulturbudgetter til at hænge sammen, stod aarhusianerne pludselig med udsigten til nyt byhistorisk museum, nyt havnebad, nyt udsigtstårn ved vandet, nye skulpturer, ny koncertsal, ny kunstgræsbane til en fodboldklub. »Og i år deler vi lige så mange penge ud«, siger Karin Salling. Med tryk på ’vi’: I løbet af den eftermiddag, vi er på besøg i millionvillaen i det sydlige Aarhus, når hun op til flere gange at få understreget, at hun ikke er alene om at dele pengene ud: »Vi skal blive enige i bestyrelsen, og vi er fem«, gentager hun som et mantra. Og tilføjer: »Og så skal du jo altså også huske, at jeg har giftet mig til pengene ...« Milliardformuen bragte den nu afdøde mand, Herman Salling, med ind i ægteskabet efter et succesfuldt forretningsliv med det jyske stormagasin Salling og partnerskabet med Mærsk i Dansk Supermarked. Karin Salling kom, som hun var, og har lige siden gjort en dyd ud af at bevare jordforbindelsen: »Dem, man møder på vej op ad stigen, møder man også, når man skal ned igen«, lyder levereglen. Hun medgiver dog, lidt presset, at milliardformuen og de trecifrede milliondonationer er store nok »til måske at have sat et vist præg« på dansk kulturliv. Uvant med presse Karin Salling og hendes to schæferhunde, Liebe på 11 og Darko på 6, tager imod bag en mørk hoveddør og trykker havelågen åben indefra. Hun har en smartphone for øret. En bankmand vil handle aktier her og nu. »Behold dog støvlerne på - huset er til for at bruges«, siger hun, da hun har lagt på. Den 69-årige kulturmæcen - også det ord udløser hovedrysten - er høj, slank, klædt i stramme læderbukser, lange, højhælede skindstøvler og kort, sort skindjakke. Hun viser indenfor i en stue, der er domineret af pejs og havudsigt.
