En mand stikker forsigtigt en fod ud på isen i Christianshavns Kanal. Han lægger langsomt lidt vægt på, mens han rækker armen bagud for at holde balancen.
I sidste øjeblik konkluderer han tilsyneladende, at isen ikke kan bære. I hvert fald nøjes han med at stille sig helt ud til kanten af bådudlejningens flydeponton. Han løfter sin mobiltelefon og tager et par billeder af sine fødder ved den ishårde vandkant.








