Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undskyld. Ahmed Akkari beklager, at han piskede en stemning op mod Danmark under Mohammedkrisen.
Foto: JOACHIM ADRIAN (ARKIV)

Undskyld. Ahmed Akkari beklager, at han piskede en stemning op mod Danmark under Mohammedkrisen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari?

Debattører og eksperter forholder sig til Ahmed Akkaris undskyldning.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tidligere imam Ahmed Akkari siger undskyld, fordi han rejste rundt i Mellemøsten og piskede en stemning op mod Danmark under Muhammedkrisen.

Vi har stillet tre kendte danskere spørgsmålet: Kan du tilgive Akkari?

Foto: POSSELT LÆRKE

Ayse Dudu Tepe, arkæolog, radiovært og debattør:

»Jeg kan godt tilgive Akkari. Vi er kommet videre. Men han var jo ikke den eneste, der rejste rundt og piskede en stemning op, så hvorfor går han ud og tager det hele på sine skuldre? Det er, som om én person skal have tilgivelse fra et helt system. Et helt land. Og spørgsmålet er, om det er nødvendigt for andre end ham selv ...

Nu bliver det hele pisket op igen, og de folk, der deltager i debatten, er de samme som dengang. Men for en dansker, der bor i Ballerup eller Esbjerg, er det måske ligegyldigt. De ved jo dårligt nok, hvem Akkari er«.

»Andre muslimer vil måske sige, at han har ødelagt noget for os alle. Han var med til at forstærke nogle fjendebilleder. Men han er jo ikke repræsentativ for os muslimer i Danmark. Han er sin egen repræsentant. Og søger han egentlig også tilgivelse hos mig, som er muslim? Han slår os oven i hovedet og siger: Tag jer nu sammen.

Det minder om Bjarne Riis, der går ud og siger: »Jeg har taget doping«. Ja, okay, det vidste vi godt. Forskellen er bare, at Bjarne ikke siger: I må ikke tage doping! Der er ikke den der formanende eller frelste tone over det, som der er hos Akkari. Han siger: Man behøver ikke at være, som jeg har været. Men det virker, som om han kun søger tilgivelse hos det hvide elitære segment. Nu er han jo blevet en del af den gruppe«.

Foto: EHRBAHN JACOB/Jacob Ehrbahn

Peter Tudvad, filosof og ekspert i Søren Kierkegaard:

»Den første betingelse for at tilgive, rent teologisk, er angeren. Og Ahmed Akkari går i hvert fald bodsgang i samtlige medier. Han komme til at virke lidt som det, Luther kaldte en øjenskalk. En øjentjener. Vi skal i den grad se hans anger. Og umiddelbart ser jeg ingen grund til at betvivle hans oprigtighed.

I en religiøs kontekst ville man tale om, at manden har omvendt sig. Jeg tror sågar, danske medier har omtalt det på den måde, som en omvendelse. Politik er blevet en art erstatningsreligion. Man bekender sig til demokratiet. Aflægger demokratisk trosbekendelse.

Det næste er så at tilgive manden. Og det synes jeg sådan set ikke, at man burde have de store problemer med. Men måske burde man i stedet spørge nogle af dem, der har været direkte berørt, for eksempel uden for landets grænser, hvor man har pisket en stemning op, og 130 mennesker angiveligt er døde i kølvandet på den her Muhammedkonflikt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nogle islamister må være blevet dybt skuffede over Akkari, fordi de oprindeligt må have opfattet ham som en alliancepartner, og pludselig begår han denne helligbrøde. De har sikkert svært ved at tilgive ham ... Men både i en religiøs og i en politisk kontekst er det et godt princip, at i det øjeblik et menneske ændrer adfærd til det mere demokratiske, slipper man ham indenfor«.

Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELN®S

Bertel Haarder, tidligere integrationsminister:

»Jeg synes, at vi skal tilgive ham, fordi han nu kan se, hvor forfærdeligt han opførte sig over for sit land. Jeg synes ikke, at vi skal forfølge ham med bål og brand og straffesag, selv om han talte med Hamas og Hizbollah, for nu får han den frygtelige straf, at han i årevis, måske resten af livet, vil blive forfulgt af dem, han tidligere var anfører for. Han kan ikke vide sig sikker noget sted, han må flytte fra sted til sted, og dermed får han straf nok«.

LÆS OGSÅ

»Man skal altid lytte, når nogen beder om tilgivelse – men det betyder ikke, at vi skal glemme. Og jeg glemmer ikke, hvad han har gjort. Det påvirkede mit eget liv i måneder, ja, år, hvor jeg måtte rejse til Istanbul og holde møder med religiøse ledere den ene gang efter den anden, men vi lider alle under Muhammedkrisen: Danmark er jo et mål for nogle af de værste terrorister i denne verden, og det er vi på grund af det, Akkari og de andre gjorde dengang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans store fejl var, at han faldt for smiger og fristelsen for at blive berømt. Han kunne ikke stå for, at han pludselig var noget, hvor han måske gennem hele sin barndom havde følt sig som en lille, ubetydelig brik. Nogle vil måske mistænke ham for, at han nu igen føler sig fristet til at blive berømt, men jeg har det princip, at jeg tager mine medmennesker på ordet.

Jeg synes, at vi skal sige: Godt, vi stoler på dig«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden