Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Hørsholm Kirke var ideen at være sammen i smerten

Budskabet var, at vi ikke er alene om det tunge i livet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kræver abstraktionsgymnastik at få noget ud af langfredag i kirken, hvor der hverken er lys eller nadver og ofte slet ingen prædiken. Præsten Le Klint indleder fredagens gudstjeneste i Hørsholm Kirke med at forklare, at det er i teksterne, musikken og digtene, som hun læser op undervejs, den enkelte skal søge dagens budskab.

Når man er i kirke, og præsten ikke tilbyder en konkret oversættelse af dagens budskab, får man lov til at tænke uden at blive afbrudt af eventuelle debatter med prædiken i tankerne undervejs. Dermed er det mere op til én selv at finde meningen, denne dag altså hjulpet på vej af tekst og musik, hvilket passer godt til en langfredags vemodige stemning.

»Vi lader teksterne tale«, siger Le Klint og understreger, at ideen med dette er at være sammen i smerten. Det kan lyde selvpinerisk, men budskabet er altså, at vi ikke er alene om det tunge i livet.

LÆS OGSÅ

Langfredags gengivelser af Jesu død sat på salmevers og tekst kan også lyde trist, og det er det også. For lad os bare være ærlige; der er ikke megen fest over langfredag. Det var her, Jesus ifølge Bibelen sagde: »Det er fuldbragt«, inden han åndede ud, blødende og afkræftet på korset; vanæret, ydmyget og fornedret.

Hvad skal vi så med denne gamle historie i dag, kan en og anden fornuftigvis spørge. Og vi skal jo ikke noget som sådan – men hvis vi har lyst, kan vi vælge at forlade fornuften og mærke budskabet med følelserne. Og så kan langfredag – og påsken som sådan – måske forvandle sig til en opbyggelig historie eller kærkommen påmindelse om, hvordan det mørkeste mørke kan forvandles til det lyseste lys.

Foranderligheden som vilkår

Salmerne og teksterne i Hørsholm Kirke denne dag er velvalgte: Le Klint indleder med et digt af den franske surrealistiske digter Louis Aragon, hvis hovedpointe er foranderligheden som et vilkår for livet: »Når vi endelig har lært at leve, er det allerede for sent«. Eller, meget apropos påskebudskabet, at »der er ingen kærlighed uden smerte«, men også at »der er ingen lykkelig kærlighed, men det er vores kærlighed til os begge to«.

Vi må med andre ord leve livet med smerten inkluderet. Når vi erkender dette ved at træde ind i mørket, når det omslutter os, forklares vi. Det er i mørket, vi har mulighed for at møde os selv – eller den udgave af os, som ligger på den anden side.

LÆS OGSÅ

Versene i Grundtvigs ’Hil dig frelser og forsoner’ synges mellem tekstlæsningerne fra Salmernes Bog og Johannesevangeliet om korsfæstelsen. Kingos ’Sorrig og glæde’ handler også om, hvordan smerte og glæde er hinandens forudsætninger – og hvordan forandringer er en del af livet. Hør bare tredje vers: »Alle ting har sin foranderlig lykke, alle kan finde sin sorrig i barm. Tit er et bryst under dyrebart smykke, opfyldt af sorrig og hemmelig harm. Alle har sit, stort eller lidt. Himlen alene for sorgen er kvit«.

Le Klints gudstjeneste lader de fremmødtes tanker vandre i fred, men foreslår med sit valg af tekst og musik en retning: Ulykke og lykke følges ad, kunsten er at leve med og i begge dele.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden