Det er en stor dag for partiet.
Det er dagen, hvor statsministerkandidaten for første gang skal vises frem. I sig selv en handling, der vidner om selvtillid, idet partiet mangler at indsamle de godt og vel 20.000 underskrifter, man skal have for at stille op til et folketingsvalg.
Scenen er klar. Der står et trommesæt og en bas og en elektrisk guitar på ladet af en mægtig lastvogn, som er parkeret på Christiansborg Slotsplads, lige neden for vinduerne til folketingssalen.
Så nu venter vi bare på aktørerne fra Dukkepartiet.
Dér kommer en af dem slentrende! Han er i ulastelig sort habit og gummimaske, for det er sådan, de ser ud, dem fra Dukkepartiet. Det er budskabet, der er vigtigt, ikke ansigterne, ikke personerne.
Jeg genkender alligevel den maskerede, for jeg interviewede ham for nogle uger siden, da de lige var gået i gang. Det er Dukke 1 alias Kasper Gevaldig, direktør i it-firmaet AllUnite, en af partistifterne. Jeg spørger, hvorfor de er så sent på den?
»Ja, vi er lidt lousy organiseret«, indrømmer Gevaldig. »Vi skal lære det hele fra bunden«.
Men jeres statsministerkandidat kommer om lidt eller hvordan?
LÆS OGSÅ Nyt dukkeparti vil sende Lars Løkke i praktik på fiskefabrik
»Jeg ved ikke, om han kommer i dag«, siger Kasper Gevaldig.
Det sagde de ellers i jeres presseafdeling!
»Øh ... så ved du mere, end jeg gør ...«.
Demokratisk reboot
Nu dukker godt en håndfuld dukkepolitikere op. Alle maskerede og klædt på samme måde som Gevaldig. Fem af dem hopper op på scenen og kaster sig ud i et punknummer.
»JEG FORTRYDER, JEG BEKLAGER ...«, brøler de to sangere, en kvinde og en mand.
Det er et parti, der hidtil mest har udtrykt sig i sang, og teksterne er citater fra politikere. Lidet flatterende citater.
Partiets vision lyder sådan her:
»Dukkepartiet er et samlingspunkt for alle, der hverken kan eller vil stille sig tilfreds med den aktuelle udformning af det politiske landskab. Partiet består af en gruppe borgere, der ønsker at tage et opgør med vores demokratiforståelse. Et opgør, der skal udstille tomheden for derigennem at genstarte demokratiet«.
Jeg har som antydet allerede en gang talt med nogle af partistifterne, og nu er jeg igen faldet for deres klovnetricks og er gået hen på slotspladsen for at finde ud af noget mere om det her parti.
Begejstret golden retriever
Den kvindelige dukke – hun går under navnet Dukke 2 – spurter rundt på slotspladsen med en megafon, der kan sige som en politisirene. Så træder en operasanger op på scenen og synger en tekst, der er forfattet af blandt andre Morten Bødskov.
»Det er riiigtig noook, at jeg ikke har givet den reelle begruuundelseee over for Folketingets retsudvalg ...«, runger det.
»Det beklager jeg DYYYBT! ...«.
Kasper Gevaldig kommer hen til mig og siger, at statsministerkandidaten faktisk er til stede. Gevaldig undskylder, at han har gjort mig forvirret.
Men først træder en anden taler frem til mikrofonen på lastbilen og uddyber partiets vision:
»Selvfølgelig er det åndssvagt at tage en maske på og påstå, man er en dukke. Men spørgsmålet er ikke, hvor seriøst man kan tage Dukkepartiet. Spørgsmålet er, hvor seriøst man skal tage de andre partier. Dukkepartiet er en mistillidserklæring til politikerne. Vi er den desperate, nødvendige latterliggørelse af politikerne ...«.
De maskeklædte politikere foran Christiansborg vil demaskere de person- og karrierefikserede politikere inde bag murerne. Dem, der går mere op i at stege frikadeller og danse vals i fjernsynet end i at formulere nogle ægte politiske visioner.
Bliver Dukkepartiet valgt ind i Folketinget, tilbyder partiet at varetage statsministerposten i fem uger.
LÆS MERE
»I de fem uger vil vi dekretere kollektiv tænkepause ... Vi vil stille spørgsmålet: Kan befolkningen stadig sætte deres kryds ved politikere, de så åbenlyst har mistillid til?«, siger taleren.
En golden retriever bjæffer sin opbakning. Ud over denne hund er der højst en snes mennesker på den forblæste plads. Halvdelen er lige som jeg fra pressen.
Vi står alle og vipper lidt med foden, mens den dansk-egyptiske rapper Zaki (med maske selvfølgelig) fremfører endnu en politisk tekst.
Der røg masken!
Og nu er tiden inde: Statsministerkandidaten introduceres. Han har lange, mørke lokker og bærer ikke maske! Desuden er han ikke ret meget mere end en meter høj og må have en trappestige at stå på for at nå mikrofonen. Trommehvirvler!
Hvor gammel er han egentlig?, hvisker jeg til Kasper Gevaldig.
»Han er seks år«, oplyser Gevaldig.
Så tager kandidaten ordet:
»Godeftermiddag København!«, råber han. »Jeg vil være Danmarks næste statsminister. Jeg kan slå Helle Thorning Schmidt OG Lars Løkke Rasmussen! Der er brug for noget nyt. Vi skal have genstartet demokratiet! Stem på Dukkepartiet!«.
Jeg bemærker over for Kasper Gevaldig, at det var en forholdsvis kort tale.
»Ja, vi gør det kort. Vi tror, folk godt selv kan regne ud, hvad det handler om«, svarer han.
Politisk metaltræthed svækker mobiliseringen
Det blæser mere og mere, så jeg trækker Gevaldig med ind i slotsporten for at få lidt læ og ro til et decideret interview:
At dømme efter fremmødet har folket ikke rigtig fået øje på jer endnu?
»Nej, vi er blevet modtaget rigtig godt på de sociale medier, men sådan ligefrem at møde op på en blæsende dag i starten af maj ...«, siger Gevaldig.
Men I har haft fem uger til at mobilisere nogle vælgere?
»Ja, men jeg tror generelt, at befolkningen er blevet så træt af politik, at det også er svært at få dem hen til vores arrangement, selv om vi egentlig vil redde demokratiet fra den politikerlede ...«.
Så I er ramt af politikerlede, allerede inden I er blevet politikere?
»Ja, det oplever vi helt klart ... Men det viser bare, at der er brug for det her arbejde, så det er i og for sig motiverende ...«.
I bliver ekstra motiverede af, at ingen kommer og hører på jer?
»Okay, det lyder nok lidt for paradoksalt ...«, siger Kasper Gevaldig.
LÆS OGSÅ Kom med en socialdemokratisk EU-vision
Hvad er næste skridt så?
»Nu tager vi rundt i landet og holder politiske møder. Vi er ved at skaffe en valgbus ... Vi starter på jorden og kommer i tale med befolkningen og får indtryk af, hvor de synes politikken vakler«.
I mangler stadig underskrifterne?
»Ja, vi har nok kun knapt hundrede ... Men vi har ikke rigtig sat indsatsen ind endnu, for vi går og venter på, at Indenrigsministeriet giver den endelige godkendelse til at indsamle underskrifter digitalt. Vi bliver de første herhjemme, der indsamler underskrifter digitalt«.
Og har I stadig ikke tænkt jer at vise jeres sande ansigter?
»Vi har masken på for at udstille den personfokus, der er i politik, og det overfladiske. Vi bruger jo ikke masken som et skjul. Vi tager den gerne af i et interview «.
Tager du den så ikke lige af?
»Det kan jeg godt gøre ...«, siger Kasper Gevaldig. Og gør det.
fortsæt med at læse
