Blandt de nominerede til den ærefulde titel som Årets Københavner valgte Ibyens læsere i år med et kæmpe flertal en seriøs, sagtmodig videnskabsmand frem for festarrangører og modefiduser.
Årets Københavner 2014 er direktør i København Zoologisk Have, Bengt Holst.
I februar forsvarede Holst sin egen og Københavns Zoos, men faktisk også byens, ære, da han ganske uforvarende og ufortjent blev centrum for en global mediestorm.
Historien om aflivningen af den unge giraf Marius havde bredt sig som en steppebrand via tv og sociale medier. I København var de gået fuldstændig bananas, lød det verden over; Holst og hans bødler skråstreg dyrepassere satte sig i Vorherres sted og myrdede raske og velfungerende dyr efter forgodtbefindende, sagde den offentlige globale mening.
Hackere angriber udskældt zoos hjemmesideI verdenspressen havde ordet Danmark ikke haft en fælere klang siden tegningskrisen.
I løbet af et par hektiske døgn med et sted mellem 80 og 100 interviews, herunder fem på CNN og BBC, fik en fattet Bengt Holst talt verdensopinionen til fornuft. Videoen med direktøren fra Zoologisk Have, der satte værten på Channel 4 News på plads med rolig, videnskabelig stemmeføring, spredte sig på rekordtid viralt.
Hele verden kunne nu opleve Bengt Holst afvise anklagerne og fremlægge sit kodeks om, at zoo ikke skal lave verden om til en Disney-verden, hvor der aldrig er nogen, der dør.
Cool, calm and collected
I stedet argumenterede han sagligt og fornuftigt for, at zoos fornemste opgave er at holde dyrebestandene ved lige og give mennesker mulighed for at opleve dyr fra hele verden i omgivelser og under betingelser, der ligner naturen så meget som overhovedet muligt. At pleje af dyrebestanden af og til betyder, at enkelte individer må lade livet, for at bestanden får de bedste betingelser for overlevelse.
Det lyder næsten, som om det er et setup, når jeg fortæller, at da Ibyens priskomite ankommer til Zoologisk Have ude på Valby Bakke for at udstyre direktør Holst med ærestitel, trofæ og champagne, er manden optaget af et møde i ... Dyreetisk Råd. Heldigvis skal de forsamlede snart holde frokost, og Bengt Holst får tid til at modtage hæderen nede ved havens stolthed, Arktisk Ring.
»Det er jo fantastisk«, siger en bevæget Bengt Holst.
Tjetjensk præsident vil adoptere Marius' truede navnebror»Tænk engang: så endte hele den historie alligevel godt. Den mediestorm, vi blev udsat for, efter vi havde udført noget, der er en helt naturlig del af vores virke her i zoo. Så kom der en kæmpe mediestorm, ret uventet, hvor vi selvfølgelig blev konfronteret og skulle forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Der var det meget væsentligt for mig at have det faglige i orden. Der er jo grunde til, at vi gør, som vi gør. Jeg anstrengte mig meget for at være fuldstændig åben og ærlig omkring det. Derfor var vi også svære at hugge og stikke i for medierne, for vi har opereret med dette koncept i over 30 år sammen med andre zooer fra hele Europa. Alle, der kender til moderne zoodrift, ved, at sådan er vi nødt til at arbejde for at have en sund bestand. Derfor var jeg også relativt rolig, når jeg stod der i CNN, for jeg vidste, at de kunne ikke gå ind i haven bagefter og finde en medarbejder, der ville give dem et andet svar. For det, jeg sagde, det var sådan, som det var og stadig er«.
Når dyr dør
Vi slentrer lidt rundt i the wildest place in town blandt flokke af børnehavebørn, pensionister og enlige fædre med klapvogn. Det er ligesom uundgåeligt, at vi bevæger os hen til girafferne. De bor ikke så langt fra løverne på det område, direktøren kalder savannen.
»Alfa og omega i alt, hvad vi gør, er at være åbne og ærlige«, fortsætter Holst.
»I udlandet var man jo helt bestyrtede over, at vi oven i købet inviterede børn til at overvære obduktionen af giraffen, efter vi havde aflivet den. Det kan vi gøre her i Danmark, fordi folk ved, at det er sådan. I udlandet er det mange steder tys-tys, at dyr dør. Også i zoo. Man forholder gæsterne virkeligheden. Man skaber en falsk virkelighed omkring dyrene. Og det holder jo ikke, når zoo samtidig skal fungere som naturbevarelse og afspejle virkeligheden i naturen. Vi er nødt til at vise folk, at sådan er verden nu engang«, siger han og tilføjer:
Zoo-direktør: »Det nytter ikke noget, at vi laver verden om til en Disney-verden«»Danskere er meget mere fornuftige i deres syn på naturen, end man er mange andre steder. Det er også derfor, vi kan lave sådan noget som åben obduktion, som vi for eksempel gjorde med giraffen. Enhver skoleelev i Danmark har været ude på en bondegård og set en høne få hovedet hugget over. Her i landet ved vi godt, at det indimellem kan blive nødvendigt at aflive et dyr. Mens man i andre lande har en helt anden kultur omkring det. Der er det Disneyland og Bambi på 1. klasse. Og det er jo forfærdeligt«.
Vi får set giraffen, og fotografen får sine billeder. Bengt Holst foreslår, vi går hen i restauranten og fejre udnævnelsen. Kollegerne fra Dyreetisk Råd er ved at have spist færdigt. Men de giver lige formanden et ekstra kvarter til at få talt ud, inden de genoptager mødet. Han er trods alt blevet årets københavner.
Bare den har haft et godt liv
Undervejs har jeg hele tiden haft fornemmelsen af, at der var noget mere end almindeligt bekendt ved Bengt Holst stemme. Det er først, da han selv nævner sin tid i P1-programmet ’Studie 2000’, hvor han sammen med andre naturvidenskabsfolk debatterede forskellige videnskabelige og naturfaglige emner i en årrække, at det falder på plads.
Formidling er ikke fremmed for Bengt Holst. Den interesse kom ham nok også til gode under girafkrisen i vinter, mener han.
Efter Marius-raseri: Københavns Zoo vækker international opsigt igen»Undervejs gik det op for mig, at der virkelig var et behov for oplysning og formidling på dette område. Derfor var det vigtigt, at vi kom ud og forklarede, hvorfor tingene forholdt sig sådan. Det var meget skægt at mærke, hvordan det begyndte at dæmre – også for de udenlandske medier. Det var ikke helt den samme type spørgsmål, vi blev stillet hele tiden«.
Årets københavner giver frokost på zoos restaurant. Tidligere var restaurationerne herude forpagtet ud. Men jo skarpere zoo er blevet i sin politik, jo mere hyklerisk forekom det, at havens spisesteder lod hånt om økologiske og sundhedsmæssige principper. Nu driver zoo selv restauranterne. Overskuddet er nok noget mindre, men til gengæld kan de stå inde for den mad, der bliver serveret også i et globalt, økologisk perspektiv.
Fra grillbuffeten får vi både stegt gris og okse. Man kan sagtens holde så meget af dyr, at man også spiser dem med fornøjelse. Det er Bengt Holst et levende bevis på. Mens vi gumler, kommer girafkrisen igen på bordet:
Dyrlæge om girafdrab: »Så tog jeg min riffel og skød ham lige igennem hjernen«»Man kan bruge det til at tale lidt mere om liv og død. Det er stærkt tabuiseret. Men det er jo sådan i naturen, at der er nogle, der skal dø, for at andre kan overleve. Forstår vi det, forstår vi også bedre, hvordan vi selv er natur. Så er vi hver især bedre rustet til at møde døden, når vi selv bliver konfronteret med den, og det er mennesker, vi holder af, det drejer sig om. Døden er en naturlig følge af livet«, siger han og tilføjer:
»Og sådan en giraf, den ved jo ikke, om den kommer til at leve i to måneder, to år eller 20 år. Den har ingen forventninger. Bare den har det godt i nuet. Bare den har haft et godt liv, det er det, der tæller. Den giraf blev skudt i tindingen, mens den stod og gumlede på et stykke brød. Den opdagede jo hverken det ene eller det andet«.
fortsæt med at læse
