'Gangnam Style' krydser endnu en milliard-milepæl

DANSEHIT. Psy optræder med 'Gangnam Style' på NBC i USA. Nu er hans superhit set to milliarder gange på Yootube.
DANSEHIT. Psy optræder med 'Gangnam Style' på NBC i USA. Nu er hans superhit set to milliarder gange på Yootube.
Lyt til artiklen

I slutningen af december 2012 rundede den koreanske sanger Psy en milliard visninger på Youtube.

Hans 'Gangnam Style' med dens sprudlende dansetrin grovhittede verden over og slog alle rekorder. Den var ubestridt det mest sete indslag på Youtube nogen sinde.

Interessen er tydeligvis vedvarende: Nu har videoen passeret to milliarder visninger, en rekord, der blev rundet fredag, skriver nyhedsbureauet AP.

Gangnam Style runder en milliard visninger på Youtube

Han er også indehaver af rekorden for det mest sete indslag på en enkelt dag. 'Gangnam Style'-videoens efterfølger, 'Gentleman', blev set 38 millioner gange, da den blev lagt op på Youtube. I dag har den rundet de 689 millioner visninger.

Bieber og baby vandt 2.- og 3.-plads

Med topplaceringen til 'Gangnam Style' ligger Psy's danseglade pophit mange, mange hestehop foran nummer to på Youtubes hitliste. Det er sangeren Justin Bieber 'Baby', der 'kun' er set 1,04 milliarder gange.

Tredjepladsen er indtaget af et ganske andet videoindslag, 'Charlie bit my finger', hvor et spædbarn bider sin storebror i fingeren. Den optagelse er set 711 millioner gange.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her