DF-borgmester kritiserer nyt multikulturelt marked på Nørrebro

»Skik følge eller land fly«.

Sådan indleder Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) et indlæg i Nørrebroavisen, hvor han argumenterer for, at Nørrebros indvandrere bør glemme deres egne kulturer og ikke åbne »butikker med varer fra deres hjemlande på stribe«.

Konkret kritiserer han, at Nørrebro netop har fået ny multikulturel markedsplads ved Nørrebro Station, da han oplever, at den danske kultur er trængt i baggrunden i bydelen.

LÆS ARTIKEL

I indlægget begræder han, at indvandrere »holder fast i deres sprog, værdier og ikke mindst deres madvaner«, og han ønsker, at man til hver en tid »uanset om man slentrer en tur på Nørrebro, Amager eller Brønshøj skal kunne se, at man befinder sig i Danmark«.

Derfor vender han sig imod åbningen af Citytorvet på Lyngsies Plads i fredags, hvor man blandt andet kunne købe libanesisk og afrikansk mad, kaffe, store isvafler, drinks, nødder, oliven og en latinamerikansk version af paella.

Fremover kan man her fra fredag til søndag købe frisk frugt og grønt, lune retter og delikatesser ved en række stader.

Udvikling til forsømt område

Projektet bakkes op af integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R), som tror på, at markedet kan give nyt liv til det forsømte område.

»Først og fremmest kan markedspladsen bidrage med udvikling, vækst og arbejdsplader til et område, som er trængt og udsat, så jeg kan slet ikke forstå Carl Christian Ebbesens hetz mod den her nye markedsplads. Jeg synes, at alle politikere uanset partifarve burde glæde sig over, at vi får udvikling og arbejdspladser i et område, der hidtil har været forsømt«.

Carl Christian Ebbesen tror ikke på, at et marked kan løfte området. Tværtimod mener han, at det vil medføre afvikling frem for udvikling.

»Da vi spærrede Nørrebrogade af, resulterede det i, at de små specialbutikker stille og roligt er væk, og nu er der kun shawarmabarer og pizzasteder tilbage. Nørrebro har været under stor forandring i mange år, og nu tager man et af de sidste områder med et dansk udtryk, et sted, hvor man kan få sig et stykke smørrebrød, få sig et glas fadøl og nyde det gamle Nørrebro, som man kender, og vil lade det fortrænge ved at sætte udenlandsk-inspirerede boder op«.

Er det ikke urealistisk at konservere lommer af fortiden i en by, der konstant udvikler sig i takt med de mennesker, der bor i den?

»Man kan sagtens bevare lommer. Her går kommunen ind og fremmer, at man udrydder den sidste del af sådan et sted, hvor man som almindelig borger kan få sig et stykke smørrebrød eller en pølse i pølsevognen og støtter, at der skal være multietniske boder. Her råber jeg vagt i gevær. Hvorfor skal de mange borgere på Nørrebro, som elsker at komme der, fortrænges?«

Skræmmekampagne

Integrations- og beskæftigelsesborgmesteren kan ikke genkende det billede, som kultur- og fritidsborgmesteren tegner af København og mener, at de fleste af byens beboere oplever København som mangfoldig og rummelig.

»I den ene ende af Nørrebrogade har vi nu en markedsplads, der afspejler området og en masse forskellige kulturer og islæt, det er naturligt og godt, og i den anden ende af Nørrebrogade har vi en eksklusiv markedsplads, Torvehallerne, som jo også repræsenterer mange forskellige nationaliteter - italiensk, kinesisk, fransk og så videre. Skal vi også lukke det?«.

LÆS ARTIKEL

Hvad tænker du, når kulturborgmesteren går ud og melder, at et multikulturelt tiltag på Nørrebro er bekymrende?

»Jeg tænker, at det er en useriøs skræmmekampagne, som man burde holde sig for god til, når man repræsenterer København. Og særligt som kulturborgmester skal han kunne rumme den diversitet, der er i kulturen i københavn. Det er en upassende kritik, han kommer med, op den er med til at stigmatisere et område, som har brug for al den positive politiske opbakning, som vi kan mønstre«.

Plads til smørrebrød

Carl Christian Ebbesen har ikke selv været ude at besøge Citytorvet i åbningsweekenden, men han frygter for, at det vil være multikulturelle boder, der kommer til at vinde indpas, mens de traditionelle danske islæt bliver trængt i baggrunden.

»Vi er kommet så langt ud nu, at man slet ikke kan se, at man befinder sig i Danmark, når man er på Nørrebro. Og når man så også fjerner, at man kan få en fadøl og et stykke smørrebrød, så fjerner vi den sidste rest af den danske madkultur i bybilledet. Det gør ikke noget, at man godt kan se, at man er en del af Danmark«.

Det lyder om, du ønsker et slags frilandsmuseum på Lyngsies Plads?

»Det er jo styret af markedskræfter, som har vist, at her vil danskerne gerne komme og få smørrebrød, og så kommer kommunen og overtrumfer det og siger, at der skal være multikulturelt marked. Det, synes jeg ikke, er i orden. Jeg ønsker et sted, hvor man som pensionist kan være en del af det og ikke behøver at tage til andre bydele for at få smørrebrød eller kaffe og kage. Det skal der være plads til, og det hele skal ikke bare fyldes op med boder«.

Citytorvet på Nørrebro er i første omgang oprettet som et to-årigt forsøg. Herefter evaluerer man fordele og ulemper og bestemmer sig for pladsens endelige koncept.