0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Barndommens gade er blevet livets mest overvågede strækning

Hvorfor tør vi, der selv voksede op i frihed, ikke give vores børn det samme?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Overvåget. Hvad har vi gjort ved barndommen? Engang rendte ungerne rundt i flokke på gader, marker og i baggårde. Uden opsyn. Og fandt deres egne grænser. I dag vokser de op under evig overvågning. Men hvorfor tør vi, der selv voksede op i frihed, ikke give vores børn det samme? Og hvad slags voksne kommer der ud af det?

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vores hemmelige hule kalder min søn og jeg det. Et kroget piletræ, der står lænet ud over søen i en park i København. Et klatrestativ med indbygget gys. En labyrint i tre dimensioner. Og en rebus for kroppen. Ikke mere hemmelig dog, end at vi en dag slæbte to venner med, og mens børnene balancerede på grenene, der snor sig ud over vandet, og fandt deres foretrukne kroge, faldt en time ud af dagen.

Næsten som dengang i et andet årti, da hele eftermiddage faldt ud af kalenderen, når mine venner og jeg gjorde det samme. Men kun næsten. For vi var alene. Uden andet opsyn end hinandens. Og her stod jeg som voksen, udstedte formaninger og var konstant parat til at kaste mig i vandet, hvis nogen skulle falde.