I Danmark har vi fire ringborge fra vikingetiden.
Det står at læse i historiebøgerne. Men nu må de korrigeres. Der findes en femte ringborg. Den er netop fundet på en mark, der tilhører godset Vallø Stift vest for Køge.
»Det er en stor nyhed! Vikingetiden deler vi med andre lande, men trelleborgene er unikke for Danmark, og mange havde opgivet håbet om, at der var flere tilbage«, siger vikingetidshistoriker Lasse C.A. Sonne fra Saxo Instituttet på Københavns Universitet.
På marken, der ligger tæt op ad den larmende Sydmotorvej, viser geofysiske målinger og de første arkæologiske udgravninger, at her har været en befæstning med en 10-11 meter bred vold omkranset af en palisade – et skanseværk af tilspidsede træpæle.
En dagsrejse fra Skåne
Området har været forbundet via en lille fjord med Køge Bugt. For over 1.000 år siden har de sjællandske vikinger kunnet sejle ud i fjorden og videre ud i bugten og Øresund.
»Seks timer senere har de kunnet være i Skåne. Det har kunnet gøres på en dagsrejse«, siger museumsinspektør Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter. Det er hende, der i samarbejde med professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet Søren Michael Sindbæk har fundet vikingeborgen.
Vallø Borgring, som den nu er døbt, måler 145 meter i diameter og er dermed den tredjestørste af de fem danske trelleborge. Det er første gang i mere end 60 år, at man gør et fund af en vikingeborg.
Det seneste fund var opdagelsen af Nonnebakken, der blev gjort 1953 i Odense på Fyn, men da den lå under et beboelseskvarter, kunne den ikke udgraves. Det nye fund giver arkæologerne store forhåbninger om at få vigtig viden om dengang, Danmark blev til Danmark.
»Indtil man fandt den første vikingeborg i 1934, troede man, at vikingerne var godmodige høvdinger, der levede det frie liv og drog af sted på togt. Det, man nu lærer i folkeskolen, er, at Danmark i vikingetiden blev et rige med en stærk kongemagt, og det er trelleborgenes skyld, at vi kender den historie«, siger professor Søren Michael Sindbæk.
Harald Blåtand som bygherre
De sidste mange år har forsøg på at finde flere borge været forgæves, forklarer professoren. Han tilføjer:
»Nu får vi endelig mulighed for at få en masse at vide, som vi ikke anede«.
De fire andre trelleborge er blevet dateret til Harald Blåtands regeringstid i slutningen af 900-tallet, og lige nu ventes der på dateringsresultatet af den ny borg.
Da konstruktionen af den er meget lig trelleborgen Fyrkat ved Hobro, er det ifølge Danmarks Borgmuseum sandsynligt, at Harald Blåtand var bygherren. Når Harald Blåtand fik skrevet på Jellingestenen, at han vandt sig hele Danmark, kan den nyfundne borg ved Køge netop have været en af de monumentale magtbastioner, der gjorde det muligt.
»Trelleborgene var ikke bare nogle store borganlæg, hvor nogle mennesker boede. De kan knytte an til en større forståelse af, hvad der politisk sker i slutningen af 900-tallet, og hvorfor vi ender med et middelalderligt kongedømme i Danmark«, siger historiker Lasse C.A. Sonne.
