Stephanie Nguyen, danser

»Min far har en frisørsalon på Gammel Kongevej, og hver dag, lige fra jeg startede i skolen i bygningen over for, er jeg gået derover, når jeg havde fri. Så sad jeg der og snakkede med stamkunderne i stolene, inden jeg skulle til dans. Nogle gange glemte jeg faktisk helt at gå til dans, fordi jeg bare sad der helt opslugt. De voksne kaldte mig snakkemaskinen, og jeg syntes, det var så hyggeligt at være der, mens min far klippede hår på kunderne«.

»Da jeg blev teenager, begyndte jeg også at gøre rent dernede en gang om ugen for at tjene lidt penge. Så skruede jeg helt op for musikken og stod og koreograferede foran frisørspejlene, mens jeg prøvede at feje hår op. Det endte ofte med, at jeg kom derhen klokken otte og først gik hjem klokken tolv, fordi jeg helt glemte tiden foran spejlet. Jeg er vokset op lige rundt om hjørnet derfra på Vesterbrogade, mellem Værnedamsvej og Vesterbros Torv, så alt der er trygt og rart ligger i den firkant på Vesterbro. Jeg har rejst sindssygt meget de seneste år og har boet i udlandet i flere år ad gangen, men når jeg kommer hjem, tager jeg altid derhen, hvor det hele begyndte, og ser til min far i hans frisørsalon med de lyse bambusstole og maleriet af den asiatiske dame på væggen. Der er nogle af de gamle kunder, der stadig bliver klippet af min far, som altid udbryder »Gud, hvor er du blevet stor«, når jeg går ind ad døren«.