En gigantisk sfinks troner midt i den nedlagte sukkerfabrik. Læberne er overdrevent negroide som i en tegneserie fra halvtredserne, der er et tørklæde om hovedet, tomme øjne i ansigtet og en krop, der er ti meter lang.

Sfinksen er dækket af et lag hvidt, raffineret sukker, og det er en vigtig pointe, for den vældige dame i fabrikken er en kommentar til udnyttelsen af sorte slaver i sukkerindustrien. En udnyttelse, der også handlede om de sorte kvinders seksualitet, hvilket skulpturen ifølge flere iagttagere også kommenterer med sine synlige, enorme kønslæber og svulstige bryster.