0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske bakteriesvin fodres med tungmetaller

MRSA 398 er ikke alene multiresistent over for flere slags antibiotikum. Den tåler også tungmetallerne. Landbruget og den danske regering bør indrette landbrugsproduktionen i pagt med naturen i stedet for at modarbejde den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

DE DANSKE SVINESLAGTERIER trak tilbage i 70' erne satirikeren Mikael Witte gennem hele retsmaskineriet, fordi han havde formastet sig til at trykke en svineplakat med underteksten ' Danske svin er sunde - de strutter af penicillin'. Witte fik i byretten og senere også i landsretten fogedforbud mod at udgive sit svineri. Men han vandt i Højesteret, dog måtte han ikke udskære sin gris efter svineslagteriernes streger. Så han barberede efter dommen sin ged på en lidt anderledes måde. Underteksten var stadig den samme. Den er stadig lige aktuel.

WITTES POINTE var, at den måde, man i landbruget medicinerede svinene på, favoriserede tarmbakterier med høj tolerance over for antibiotika. Sådan dyrkes resistente bakterier frem. Til fare for svinene, staldarbejdere og alle os andre. Den kritik mente Højesteret i ytringsfrihedens hellige navn var berettiget og vigtig. Desværre synes landbrugsorganisationerne i dag, 34 år efter dommen, fortsat ikke at have forstået budskabet. Her bagatelliseres medicinforbruget fortsat, der tales fortsat om, hvor meget det er nedsat, de ikke eksisterende medicinrester i kødet tales helt ned. Antibiotika er naturlige stoffer, mange produceret af svampe, der typisk er meget giftige for bakterier, men ikke særlig giftige for mennesker og dyr. Faren er, som Witte påpegede dengang, udviklingen af resistente bakterier.

VI KENDER DET fra os selv, når vi får en antibiotikarecept til en kur på tre uger, men allerede føler os raske efter få dage, men af lægen har fået at vide, at vi SKAL tage medicinen i fulde tre uger. Det hænder, at en og anden holder efter den første og lægger resten af medicinen i skuffen, så behøver man jo heller ikke at ulejlige lægen og apoteket, næste gang man føler sig lidt sløj. Men det er netop for at være sikker på også at få has på de sidste sejlivede bakterier, dem, der har den største tolerance mod medicinen, at det er vigtigt at tage hele kuren. Ellers er det jo netop de seje, tolerante bakterier, det næste offer smittes med. Således er landbrugets totale medicinforbrug ikke så interessant, men hvor meget og hvor længe det enkelte dyr medicineres.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts