Det var i 2012, at vi lærte Indien at kende fra en ny mørk side. Hvert 22. minut er der en kvinde, der voldtages i Indien, og nye aktuelle sager myldrede frem i den vestlige presse.
En dokumentarfilm, ’Indiens døtre’, delvist produceret for danske penge, vises søndag kl. 22.10 på DR 1 og fortæller om den ekstremt brutale massevoldtægt og drab på en 23-årig medicinstuderende i Delhi i december 2012. Forbrydelsen foregik på en privat bus, som den unge kvinde var steget på sammen med en ven, der også blev udsat for vold.








