Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

Tak. Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde donerede 27,5 millioner kroner til Statens Museum for Kunsts nye forhave.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Penge fra fonde fylder mere i kulturen

Fonde står i dag for en tiendedel af al støtte, fastslår ny forskning. Ekspert taler om »fondenes mørkeland«.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kongelige balletdansere i ’La Bayadere’ var ikke kommet op på tå. Statens Museum for Kunsts forhave var ikke blevet totalrenoveret. Og Operaen på Holmen havde slet ikke eksisteret.

Danske fondskroner støtter hvert år det danske kulturliv med cirka 2 milliarder kroner, og siden 1987 er »dansk kulturliv blevet mere afhængigt af fondsstøtte«.

Det er nogle af konklusionerne i artiklen ’Fup & fakta om filantropiske fonde’ skrevet af professor Anker Brink Lund og postdoc Christian Berg fra CBS. Med økonomisk støtte fra to fonde, Realdania og Tuborgfonden, er de to forskere i gang med et større projekt om fonde og kulturlivet, der udkommer som bog senere på året.

Artiklen, som udkommer i morgen i netmagasinet Kulturledelse.dk, søger blandt andet svar på, om »dansk kultur er mere afhængig af fondsstøtte nu end tidligere?«. Svaret afhænger af, hvordan man definerer »tidligere«, mener forskerne.

Kigger man netop på vores nære fortid og nutid, de seneste knap 30 år, er private fondsuddelinger øget markant og bidrager nu med 10 procent af den samlede støtte til kulturen. Fra 1961 til 87 udgjorde fondenes bidrag til kulturen kun det halve: 5 procent. Går man endnu længere bagud i tiden til perioden 1901-1960, da man havde hverken kulturministerium eller velfærdsstat, gav fondene 20 procent af midlerne til kultur.

Professor Anker Brink Lund vil ikke begynde at fortolke, hvilke konsekvenser de seneste 30 års stigning i fondsstøtte har for kulturlivet. Men, understreger han:

»Det primære er, at vi kan konstatere, at kultur og kunst stadig er helt afhængig af stat og kommune med tanke på, at fondsstøtten udgør 10 procent, mens det offentlige bidrag står for de resterende 90 procent«, siger Anker Brink Lund.

Anker Brink Lund og Christian Berg spørger også, »om filantropiske fonde bestemmer alt for meget i dansk kulturliv?«. Det er et spørgsmål, de har svært ved at besvare – blandt andet fordi ingen med sikkerhed ved, præcis hvor meget fonde uddeler, og hvad de giver deres penge til. Med den nuværende fondslov har fondene ikke pligt til at oplyse den slags til offentligheden.

»Fondene er forpligtet til at beskrive deres uddelingspolitik, men de bestemmer selv, hvor detaljeret deres indberetning skal være«, siger Anker Brink Lund.

»Det er en symbiose«

Fondene er i modsætning til offentlige myndigheder ikke underlagt et armslængdeprincip. De skal hverken stå til regnskab over for Folketing eller kommunalbestyrelser eller konsultere sagkyndige udvalg. Anker Brink Lund mener dog ikke, at fondene misbruger den stilling.

»Fondene kan blande sig i alle enkeltheder, men gør det sjældent«, skriver han i ’Fup & fakta om filantropiske fonde’.

Hvordan har I undersøgt det?

»Ved at kigge på, hvad der bliver skrevet om det i medierne. Der er ikke mange eksempler på, at kulturinstitutioner klager over, at fondene blander sig for meget«, siger han.

Men kunne det have noget at gøre med, at kulturinstitutionerne og kulturlivet i stigende grad er afhængige af fondenes bidrag og derfor ikke vil kritisere dem?

»Det kan selvfølgelig ikke udelukkes. Men hvis vi ser på de her mange tusinde fondsbevillinger, er det meget få, der har givet anledning til offentlig polemik«.

Overordnet konkluderer Brink Lund, at det er et faktum, at fondenes bestemmende indflydelse øges, hvis de offentlige bevillinger samtidig reduceres – sådan som man ser det i USA og England.

Ifølge Politikens undersøgelse af fondene og kulturlivet sidste år er statens kulturbudget stagneret, mens kommunernes bidrag falder, samtidig med at private fondes andel af kulturstøtten er steget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel, mener Anker Brink Lund, er andelen af offentlige kulturkroner stadig en så stor del af kulturlivet, 90 procent, at man er meget langt fra amerikanske eller britiske tilstande. Og i den optik udgør fondenes bidrag en »beslutningspluralisme« i kulturlivet, siger Anker Brink Lund.

En kattelem i lovgivningen

Peter Duelund, lektor på kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet og leder af Nordisk Kulturinstitut, ser i modsætning til Anker Brink Lund med bekymring på de seneste 30 års stigning i fondsstøtte til kulturlivet.

Det er et demokratisk problem, at man overlader en stigende andel af kulturstøtten til fonde

»Ud fra en demokratisk kulturpolitisk synsvinkel er fondene både for magtfulde og for lukkede. Det er et demokratisk problem, at man overlader en stigende andel af kulturstøtten til fonde, der opererer bag lukkede døre, og uden at der er en betydelig offentlighed eller politisk diskussion om det«, siger han.

»Fondenes mørkeland« kalder han det og opfordrer til, at man ser mod Tyskland, hvor fondene har pligt til at aflevere handlingsplaner for at få lov til at trække deres støtte til kulturlivet fra i skat. Han kritiserer imidlertid ikke fondene for den mørkelagte tilstand.

»At fondene bruger en kattelem i lovgivningen, kan man ikke bebrejde dem – det er politikerne, der er ansvarlige for en offentlig kulturpolitik. Det er dem, der ikke stiller krav om offentlighed til fondene«, siger han.

En af de fonde, som hvert år giver millioner til kultur, er Det Obelske Familiefond. Sidste år uddelte de omkring 40 millioner til kultur, primært til samtidskunst, film og klassisk musik.

Eksempelvis støttede fonden sidste år Københavns Drengekor med 600.000 kroner. Den har også givet 2,5 million kroner til udstillingsstedet Gl. Strands projekt ’Extract’og 4,3 millioner til Naturhistorisk Museums 17 meter lange dinosaur.

Formand for fonden Christen Obel afviser, at kulturlivet skulle være for afhængigt af fonde i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er klart, at der er en skærpet bevidsthed om, at man kan søge penge hos fonde i dag, men der er stor forskel på afhængighed, og at der er nogle andre muligheder til rådighed for kulturlivet«.

Har fonde som jer for meget magt?

»Det synes jeg ikke. Vi tvinger jo ikke nogen til at tage imod vores penge. Så kan man sige, at i en vis forstand er penge magt, men det er ikke en magt, der betyder, at man som fond vil fremme sin egen dagsorden. Kulturchefer og ledere får i kraft af fondene nogle muligheder, de ikke havde før. Jeg ser det ikke som en magtrelation, men mere som en symbiose«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden