Carl Nielsen var stadig menig violinist i Det Kongelige Kapel, da han fik idéen til sin første opera. Ægteskabet med billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der senere skulle komme under alvorligt pres på grund af Carl Nielsens utroskab, var stadig godt, og der findes masser af breve, skrevet når de var adskilt på grund af deres arbejde. I et af dem skriver Anne Marie opmuntrende og drillende til Carl, at operaen, han bakser med, nok skal blive, hvad hun, billedhuggeren, kalder for et monumentalt arbejde: »For opfattelse af en Caracter har du Din Slubbert«.
Dagbladet Politiken var også på Carl Nielsens tid en levende avis og optaget af, hvad Danmarks nye komponist gik og lavede. I et interview forklarer Carl Nielsen om, hvorfor han gik i gang med en bibelsk opera, som han til at begynde med overvejede at kalde 'Profeten':








