Hvordan havde vores samfund set ud, hvis kvinderne aldrig havde fået stemmeret? Havde vi fået euro? Haft et jordskredsvalg? Og hvad med systemskiftet i 2001, hvor Venstre og de konservative dannede regering med støtte fra Dansk Folkeparti og sad solidt på flertallet i de ti følgende år?
I grafikken herunder kan du gå lidt på opdagelse i tallene. Læs mere om metoden under grafikken.
Alle undersøgelser er repræsentative, men alle tal er behæftet med en vis statistisk usikkerhed og må derfor ikke må overfortolkes.
Særligt tallene fra 1973, hvor der var få respondenter på undersøgelsen, er der stor statistik usikkerhed. Resultatet afviger derfor en del fra det faktiske folketingsvalg (eksempelvis får Socialdemokraterne 30 procent i undersøgelsen, men fik kun små 26 procent i virkeligheden).
At det ikke stemmer overens, skyldes, at tallene stammer fra en undersøgelse og ikke en faktisk registrering af vælgerne – man afleverer som bekendt sit kryds ganske uden at oplyse køn, alder, etnicitet og så videre.
I blokkene med partier i grafikken angives den statistiske usikkerhed, der er på tallene fra de enkelte valgundersøgelser. Alt afhængig af antal respondenter og antal procent på partiet (eller gruppe af partier) er det mulig at sige, at den sande værdi med 95% sikkerhed ligger inden for et +/- interval af den angivne procent. Fx. hvis et parti får 25 procent af stemmerne i en undersøgelse på 500 respondenter, kan man med 95% sikkerhed sige, at den sande værdi ligger inden for et interval af +/- 3,8 procent.
Kilder: Det Danske Valgprojekt og Megafon
Research: Thorstein Torbenson Nielsen