Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
NISSEN MADS
Foto: NISSEN MADS

Hellig. Den danske blasfemiparagraf er ikke til hinder for ytringsfriheden, vurderede Straffelovrådet for nylig. Men hvis nogen finder på at stikke en hellig bog i brænd, kan gerningsmændene bliver straffet efter paragraffen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norge har droppet blasfemiparagraffen - den danske sover videre

I Danmark og Norge har blasfemiparagraffen, der gør det strafbart at spotte guder, længe været inaktiv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I denne uge blev det tilladt at spotte guderne i Norge. Her er blasfemiparagraffen nemlig blevet hastefjernet fra den norske straffelov - mens samme lov i Danmark blot diskuteres igen og igen.

Efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris 7. januar i år mente to medlemmer af det norske Stortinget, at der måtte sættes ind omgående. De to politikere var Anders B. Werp fra partiet Høyre og og Jan Arild Ellingsen fra Fremskrittspartiet, som i februar formulerede et forslag til Stortinget, hvori de slog et slag for ytringsfriheden:

»Selv om eksistensen af blasfemiparagraffen selvfølgelig ikke legitimerer vold, underbygger denne paragraf efter forslagsstillernes mening en opfattelse af, at religiøse ytringer og symboler har krav på et særligt værn imod ytringer. Det er meget uheldige signaler at sende, og det er på tide, at samfundet tydeligt beskytter ytringsfriheden, også i religiøse spørgsmål«, stod der i forslaget.

IT-problemer spillede ind

Egentlig er det flere år siden, at Stortinget vedtog at sløjfe paragraffen, men på grund af IT-problemer hos landets politi og retsvæsen, er ændringen endnu ikke slået igennem. Ikke før nu, hvor forslaget fra de to politikere altså fik den ønskede hensigt. For der har været bred politisk og samfundsmæssig konsensus i Norge om det fornuftige i, at blasfemiparagraffen forsvinder, siger Sindre Bangstad, der er socialantropolog og forsker ved Teologisk Fakultet på universitetet i Oslo.

LÆS OGSÅ

»De eneste, som har protesteret i denne runde, er svært konservative kristen-evangeliske miljøer. Redaktøren af den kristne avis Norge idag, Finn Jarle Sæle, har sagt, at det her er et kulturelt selvmord. Men det er en holdning, han står meget alene med«, siger Sindre Bangstad, der undrer sig lidt over, at Norge fjerner blasfemiparagraffen før Danmark.

»Egentlig skulle man jo tro, at I lå forud for os på dette punkt«, siger han under henvisning til de senere års danske debat om ytringsfriheden og dens grænser.

»Men det kan jo være, at det kommer hos jer også. Retsforståelsen i begge lande er jo i stærk bevægelse mod et grundlæggende liberalt ståsted, som knytter sig til, at love er til for at beskytte individer og ikke grupper eller religiøse verdensopfattelser, hvad de så end måtte bestå i«, siger Sindre Bangstad.

Sidste gang nogen blev dømt under den norske blasfemiparagraf var i 1912, fortæller socialantropologen. Derudover har paragraffen været i spil i 1930'erne, hvor nogen uden held forsøgte at få den store norske digter Agnulf Øverland dømt for et foredrag med titlen 'Kristendommen - den tiende landeplage'. Og så gjorde en muslimsk gruppering i Norge forsøg på at få bragt den norske oversættelse af Salman Rushdies 'De sataniske vers' for retten. Det lykkedes heller ikke.

En særdeles sovende paragraf

»Der har været tale om en særdeles sovende paragraf i den norske straffelov«, siger Sindre Bangstad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På det punkt ligner den danske blasfemiparagraf sin norske søsterparagraf. Men hvor Norges nu er helt aflivet, sover den danske blasfemiparagraf videre.

I Danmark har ingen været dømt efter den danske blasfemiparagraf siden 1946, hvor et kærestepar fik en bøde for iført præstekjoler ved at maskebal at have døbt en dukke. i 1971 blev to chefer i DR tiltalt for at lade sangerinden Trille synge visen 'Øjet', hvor Gud blev skildret som en kigger. Siden har paragraffen kun været i vælten, når det er blevet debatteret, om den skulle droppes, fortæller Signe Engelbreth Larsen, der har skrevet ph.d. i religionssociologi og i øjeblikket er forskningskonsulent ved Aarhus Universitet.

»Herhjemme har vi diskuteret, om paragraffen skulle afskaffes siden mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh i 2004«, siger hun.

LÆS OGSÅ

»Der har flere gange været momentum for at afskaffe den i Danmark, men de senere år er der flere gange sket det, at den politiske situation har været for højspændt. I kølvandet på karikaturkrisen i 2007 var det måske ikke lige det, de danske politikere ønskede at markere sig på, i en periode, hvor Danmark var så meget på den internationale dagsorden med en sag, der relaterede sig til ytringsfrihed og religionsfrihed«, siger hun.

I februar i år gik Straffelovrådet herhjemme ud med en rapport, hvor konklusionen lød, at den danske blasfemiparagraf ingen begrænsende effekt har på ytringsfriheden - den er ikke til hinder for kritik af religionen, lød det. Til gengæld kunne blasfemiparagraffen gøre det muligt for myndighederne at gribe ind over for afbrænding af koraner, bibler og andre religiøse skrifter.

Efter Straffelovrådets rapport slog justitsminister Mette Frederiksen fast, at hun havde »svært ved at se, hvordan vi får et stærkere samfund, eller hvordan det vil kunne berige den offentlige debat, hvis man gjorde det lovligt at brænde hellige bøger af«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For Signe Engelbreth Larsen har den danske blasfemiparagraf dog også en anden funktion.

»I Danmark har politikerne brugt paragraffen lidt som en ventil. Det har været sted i loven, man har kunnet henvise til, hvis religiøse grupperinger følte sig forfulgt eller ikke tilstrækkeligt respekteret. Man kan så diskutere, om det tjener den demokratiske dialog i et samfund, at man parkerer sociale spændinger i en død paragraf«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden