Det er deres værker, vi ser, lytter til, læser eller går på opdagelse i.

Alligevel er det meget få kunstnere, der har direkte indflydelse på kulturpolitikken eller på, hvem og hvad der skal have støtte.

Mange af de mest indflydelsesrige stillinger i kulturlivet er befolket med tidligere embedsmænd, økonomer eller folk fra erhvervslivet. Eller også er det politikere, der sidder i bestyrelserne eller afgør, hvad der skal satses på i kommunerne. »Der er folk som Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby, som ofte bliver spurgt eller er i medierne og blander sig i debatten, men de flytter ikke kulturpolitikken. Der er masser af kunstnere med høj agt, men uden nogen egentlig indflydelse«, siger seniorforsker ved Copenhagen Business School, Jens Nielsen, der blandt andet har forsket i ledelse inden for kulturlivet. Kunstnere kan ikke begå sig Ifølge Jens Nielsen kommer kunstnerne sjældent til magten, fordi meget få af dem har de nødvendige sociale færdigheder til at kunne begå sig over for politikerne og de øvrige magthavere. »Det er meget, meget efterspurgt at kunne skabe fred på bagsmækken«, siger han.