Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning
Kultur

»Fattigdomsmigranter, dem er det også rigtig synd for. Men dem kan vi ikke rumme. De skal tilbage til deres lande«

Arbejdsmarkedet har hårdt brug for de flygtninge, der kommer til landet, mener erhvervskvinden Stine Bosse. I hvert fald dem med en uddannelse. Vi skulle tage og se dem som en ressourse.

Kultur

Måske skulle vi bare holde op med at betragte flygtningene som en flok får, vi bare kan genne rundt med, som det passer os. Det ville være et fint sted at begynde, synes Stine Bosse, tidligere Tryg-chef.

Vi sidder en af de sidste sommerdage og nipper til hver vores latte i solen skråt over for Østerbro Svømmehal. Det er ikke her, flygtningekrisen springer mest i øjnene.

Selv om Stine Bosse har forladt sin direktørstol hos Tryg, er hun stadig dybt forankret i erhvervslivet som formand for eller medlem af utallige bestyrelser.

Og så siger hun sin mening, når noget virker for langt ude.

Som tidligere på sommeren, da hun kritiserede udlændingeminister Inger Støjberg for at skabe et elendigt billede af Danmark ude i verden med sin bastante afvisning af at deltage i en EU-løsning på flygtningeproblemet.

»Den vej vi er på, er i bedste fald blind. I værste fald truer den fred og stabilitet. JEG VED, jeg taler på manges vegne, når jeg skriver at vi sidder med en led smag i munden«, skrev Stine Bosse dengang.

Du mener, vi kan have god brug af de flygtninge, der kommer til landet?

»Vi kan sagtens vende det til noget godt, hvis vi vil«, siger Stine Bosse.

Mange steder mangler de jo allerede folk og kan relativt hurtigt opsuge det her

Hvordan gør vi det?

»Det gælder om at se det enkelte menneske og være omhyggelig med at sige: Okay, du er ingeniør. Vi lærer dig hurtigt dansk og får dig i gang på en virksomhed. Mange steder mangler de jo allerede folk og kan relativt hurtigt opsuge det her«.

Stine Bosse har livligt diskuteret flygtningenes kvalifikationer med blandt andre biotekchef og debattør Asger Aamund. Aamund mener, vi udsættes for en »syndflod af daglejere fra Nigeria og gedehyrder fra Somalia«. Folk, der ender på livslang overførselsindkomst.

Kan der ikke være noget om snakken?

»Nej, det er det, der er så beskæmmende. Det er derfor, så mange uden for Danmark ryster på hovedet af os«.

Ingen adgang for fattige afrikanere

»Det er nuancen, der er vigtig i det her. Man skal holde op med at stigmatisere mennesker«, fortsætter Stine Bosse.

»Det er de bedre kvalificerede, der kommer nu. Det er dem, der har nogle penge eller en uddannelse eller har en hjerne, et socialt instinkt, der siger: Jeg skal fandeme nok nå frem«.

Hvor ved du det fra?

»Du kan dels se det på, at menneskesmugling er en del af det her. Det koster penge at komme herop ...«.

Men der kommer vel også en masse fattige fra Afrika?

»Men de skal ikke hertil! Altså, i min optik siger EU’s forslag, at dem, der kommer som fattigdomsmigranter, dem er det også rigtig synd for. Men dem kan vi ikke rumme. De skal tilbage til deres lande«.

Og så skal der ellers skrues op for investeringerne i Afrika, mener Stine Bosse. Hun er formand for Børnefonden og besøger i den egenskab af og til fattige kroge af Afrika.

»Og vi ved jo, at vores udviklingsarbejde dæmper deres lyst til at rejse væk. I Mali har vi lavet tegnekonkurrencer for børn, hvor de tegnede mænd i både og fortalte om en onkel, der var druknet ... Og så siger vi: Bliv dog her. Skab en fremtid. De vil jo ikke ud og drukne på vandet«.

»Men det skal ikke komme bag på os«, tilføjer hun, »at lande i Afrika er fyldt med mennesker, som, fordi de har fået en smartphone og alt muligt, er klar over, at der ikke så frygteligt langt væk findes en sukkermad...«.

Dem skal vi så bare ikke tage imod?

»Vi er nødt til at erkende, at der er nok af dem, som flygter fra krig. Vi skal også være realistiske. Jeg er humanist, men jeg er ikke pladderhumanist«.

Lad familien blive hjemme!

En ting er, at første bølge af syrere er forholdsvis veluddannede, men hvad når de henter deres familier herop? Hvordan går regnestykket op?

»Altså på lang sigt tror jeg jo på, at det går op. Hvis du kigger på den demografiske problemstilling, som næsten alle EU-lande står over for, så skal vi ikke være kede af, at der kommer nogle hertil, heller ikke med børn, for vi har rigtig, rigtig meget brug for det. Og hvad sker der, hvis vi lader være med at tage imod dem?«.

Ja, hvad sker der?

»Jeg har meget, meget svært ved at se – i mine børn og børnebørns tid – at det her får en helt fredelig udgang. For det er så store problemer, og det er så universelle svigt...«.

Hvis du kigger på den demografiske problemstilling, som næsten alle EU-lande står over for, så skal vi ikke være kede af, at der kommer nogle hertil, heller ikke med børn, for vi har rigtig, rigtig meget brug for det

Jeg forstår stadig ikke, hvordan regnestykket går op. På kort sigt kan det vel ikke være nogen særlig god forretning at tage imod en masse flygtninge?

»Totalt vil der måske være en ekstraudgift i en periode. Men lad os lege med en tanke: Der kommer en mand på 35, han er alene. Han har en uddannelse, som kan anvendes i Danmark relativt hurtigt. Lad os sige, han skal lære dansk, så en eller anden udgift er der. Men der er jo ikke en udgift svarende til, at han har gået i børnehave, i folkeskole, ligget på hospitalet i sit hjemland ... Han har en meget stor pluskonto, når han kommer. Det skal vi huske ...«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jo, men så ...?

»Så kommer hans kone til Danmark, og så er det vigtigt, at vi supplerer hendes uddannelse, hvis hun har lyst til det og brug for det. Så hun også kommer i gang på arbejdsmarkedet. Når de to så er i gang og betaler skat, så er vi ikke ret langt fra, at det hele går op«, siger Stine Bosse.

Hvad har udviklingen de seneste måneder vist?

»At man ikke kan sige: Nå, det er sådan et lille blop, og det går snart over ... Det er en massiv problemstilling, som ikke kan løses af enkelte lande. Men ligesom vi kan sende folk ud i rummet, hvis vi bruger vores intelligens, vores samlede kræfter, så kan vi også løse det her. Vi kan ikke lade disse mennesker i stikken. De flygter fra en krig, vi selv deltager i, så dem skal vi kunne modtage. Det er overskriften«.

Hvem vil vi gerne være?

Hvordan tror du, den her flygtningekrise vil påvirke EU?

»Det bliver lidt et enten eller ...«, siger Stine Bosse.

Skæbnetime?

»Det tror jeg faktisk. Det er en del af vores grundsubstans, der er udsat for en prøve. Spørgsmålet er, om vi rent faktisk er optaget af menneskerettigheder? Er vi optaget af demokrati? Er vi helt ind til benet optaget af en humanistisk grundsubstans? Eller handler det kun om os selv?«.

Selvfølgelig er det et skridt i den rigtige retning, at EU nu har vedtaget fordelingen af 120.000 flygtninge, og at Danmark - omend modstræbende - er gået med til at tage 1.000 af dem. Men udfordringen stopper ikke her, konstaterer Stine Bosse. I dag udgør europæerne 7 procent af verdens befolkning. Om 20 eller 25 år udgør vi kun 5 procent.

LÆS OGSÅ:

»Vi kan ikke i alvor tro på, at vi kan blive ved med ikke at løse de problemer, der står lige uden for døren«.

»Grækerne har gået rundt om natten med lygter på strandene for at se, om nogen var drevet i land. Det har de gjort midt i deres krise. Og de gør det stadigvæk. De hjælper de mennesker. Når vi ser flygtningene tæt på, så reagerer vi gudskelov...«.

Og det er, synes Stine Bosse, det eneste, der gør det værd at være menneske.

»Hvis ikke vi har medfølelse, hvad er vi så?«, spørger hun.

Hvad er den største udfordring, når vi så har taget imod flygtningene?

»Det er blandt andet at få dem spredt. Vi har ikke brug for nye... ghettoer – det ord bryder jeg mig ikke meget om. De her mennesker skal selvfølgelig ud at bo sammen med os andre. De skal jo ikke bo i centre eller lejre eller spærres inde ... De skal være en del af det danske samfund«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan der flytte nogen ind hos dig?

»Det kunne der sagtens. Og det mener jeg... Jeg ringede faktisk i sin tid til Andreas Kamm (generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, red.) og sagde, at jeg havde plads. Nu er jeg så ved at flytte, så jeg kan ikke lige nu ...«.

Men man kan henvende sig i fremtiden?

»Det kan man sagtens«, siger Stine Bosse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce