Alt bliver kaos, hvis ikke vi får styr på flygtningene, forudser Claes Kastholm. Den skarptungede journalist, forfatter og kommentator bygger ikke sin teori på følelser, pointerer han. Han bygger den på tørre tal. Og på sund fornuft.
Vi mødes på Café Kreuzberg i det indre København og får os en øl, mens vi opsummerer, hvad Kastholm for nylig skrev i Berlingske om den muslimske trussel, Danmark efter hans mening står overfor.
»Forsvarer vi os ikke mod folkevandring til Europa, går vores samfund i stykker«, skrev han.
I klummen spurgte han sig selv, hvordan man på en humanistisk måde kunne »formulere nødvendigheden af at stoppe denne folkevandring?«. Og han svarede: »Det kan man ikke«. For denne nødvendighed har intet humanistisk i sig. Der er tale om simpelt selvforsvar. Indser vi ikke dette, »sprænges Europa, det bliver alles kamp mod alle«.
Forklar mig lige, hvordan Europa går i stykker?
»Blandt andet fordi, den flygtningeproces, der er i gang, er meget, meget dyr. Seriøse økonomer har før denne bølge gjort det op til 17 milliarder kroner om året. Det svarer til driften af 7 sygehuse på størrelse med Herlev«, siger Claes Kastholm.
Hvad er det, der koster penge?
»Den manglende integration er dyr. Der findes en række data, som er indiskutable, som ikke kan fortolkes ...«.
I forhold til ærkedanskerne modtager en meget stor del af asylansøgerne, indvandrerne og indvandrernes efterkommere sociale ydelser, fastslår Kastholm.
»Og ifølge Danmarks Statistik falder tallet ikke, så det er ikke bare et spørgsmål om tid. Det bliver værre og værre. Og der er ingen grund til at lægge fingrene imellem, her snakker vi om folk fra de muslimske lande. Det går strygende med mennesker fra de ikke-vestlige lande, som ikke er muslimske. Det her er hævet over diskussion. Det er tal«.
Det vil gå ud over sundheden
Han nævner østasiater og vietnamesiske bådflygtninge som eksempler på indvandrere, der er blevet integreret gnidningsløst. Muslimer har generelt bare sværere ved at blive integreret i en nordeuropæisk velfærdsstat, der stiller store krav til uddannelse, mener Claes Kastholm.
»Hvis vi ønsker at opretholde den her velfærdsstat på det nuværende niveau, og det ønsker de fleste danskere, så må man sige: Velfærdsstaten kan ikke kapere det, der sker. Det kan den simpelthen ikke«.
Det afhænger vel af, hvor mange mennesker vi taler om. Du kalder det en folkevandring, men sidste år fik cirka 6.000 mennesker asyl her i landet. Er det en folkevandring?
» 14.000 søgte asyl, jeg har lige slået tallet op«.
Men for at det kan være en trussel, skal vi vel op på et højere tal?
»Ja, og det kommer vi også. Du er nødt til at se demografisk på det. Om 30 år er Afrikas befolkning 5 gange så stor som Europas. Vi har nu i runde tal 7 procent indvandrere og efterkommere fra muslimske lande. 350.000. Det er mange! Og det vil blive flere og flere«.
Det er jo ikke 350.000 på sociale ydelser?
»Nej, men omkring halvdelen er ...«.
På et tidspunkt bliver vi tvunget til at skære ned på ting, vi ellers betragter som fundamentale i vores velfærdssamfund, forudser Claes Kastholm. Sundheden for eksempel.
»Politikerne garanterer, at det aldrig skal være et spørgsmål om penge, om man vil redde liv. Men den dag er ikke fjern, hvor vi bliver nødt til at tage stilling til, hvor meget mere vi skal bruge på for eksempel sundhedsvæsenet«.
Fint nok at blive stimuleret
Indvandringen truer med at ødelægge vores samfund?
»Jeg siger, at indvandringen – i den form, den har – på sigt, og ikke på meget lang sigt, er en meget alvorlig trussel mod vores økonomi. Og dette vil skabe sociale spændinger, ekstremisme og rigtigt fremmedhad«.
Indvandringen i den form, den har?
»Hvis vi nu havde en meget styret indvandring ...«.
Altså hvis der ikke kom så mange?
»Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor mange, men også om hvem der kommer. Jeg er fuldstændig enig med dem, der siger, at vi har brug for indvandring. Ikke kun som arbejdskraft, men også for at blive stimuleret. Det er et meget indavlet samfund, vi lever i«.
Du indrømmer, vi har brug for at blive stimuleret?
»Absolut, absolut. Jeg synes, vi har brug for mennesker, der repræsenterer andre synspunkter end de gængse i det her land«.
Så du mener bare ikke, muslimer kan stimulere dig?
»Jo, det kan de ... Nu snakker vi jo vældig generelt«.
Men du sagde før, at muslimer generelt ikke bidrager til samfundet?
»De bidrager ikke i samme omfang som danskere. Det ligger der flere ting i, ikke alene den økonomiske, men også, at de danner 'samfund' i samfundet. Og det er ikke noget, jeg mener. Det står i statistikken ...«.
Merkel opfører sig dumt
Claes Kastholm lægger en stor del af ansvaret for det, han kalder en folkevandring, på den tyske kansler Angela Merkel. Ved at åbne grænserne sendte hun et signal til alverdens flygtningelejre: Kom til Europa!
»Det er jo dejligt at være populær og være kendt for at åbne op. Jeg forstår jo godt bølgen«, siger Kastholm.
»Men når jeg mener, det er forfærdeligt dumt, det Merkel gør, så er det fordi, hun ikke kan holde, hvad hun lover. Tyskland har jo i forvejen meget store integrationsproblemer. Nu bliver det ekstremt. Alle bliver skuffede!«.
Tysk politi advarer mod voldsomme spændinger i asylcentreneDet er velsagtens Tysklands grumme historie, der har dikteret Merkels gæstfrie politik. Samtidig forlanger hun en fælles EU-løsning på flygtningeproblemet og forstår tilsyneladende ikke, mener Kastholm, at hun med sine åbne grænser har undermineret solidariteten i Europa.
»Merkel foretager en fornem handling, som sætter store menneskemængder i bevægelse og skaber store problemer alle mulige andre steder. Og det gør hun af tyske grunde ...«.
Var hun ikke nødt til at bruge det her som en renseklud på den tyske historie?
»Det kan godt være. Men hvordan tror hun, at de to en halv million arbejdsløse tyskere vil reagere, når de får at vide, at de mange nye asylansøgere skal foran i køen? Der er ingen grund til at udfordre kræfter, som man på lidt længere sigt ikke kan styre«.
Vi kan tage 250.000
Selvfølgelig skal vi beskytte folk, der flygter fra en krig og har oplevet helvedet i en flygtningelejr, mener Claes Kastholm.
Det skal bare ikke ske her hos os, eller hvad?
»Jo, det kan også godt ske her. Men det betyder ikke, at asyl skal medføre opholdstilladelse, og at de skal blive her. De skal hjem igen«.
Du antyder, der findes en simpel løsning på konflikten i Syrien. Er det ikke en smule naivt at tro, vi bare kan sende dem hjem igen?
To minutter: Tre spørgsmål og svar om borgerkrigen i Syrien»Selvfølgelig bliver konflikten løst. Det gør alle konflikter. Det kan have lange udsigter, men lad mig minde om, at Danmark fra april 1945 tog 250.000 flygtninge fra det gamle Østprøjsen. Og i 1951 var de alle sammen tilbage i Tyskland. Efter bare 6 år!«.
Du mener, at hvis vi én gang har klaret 250.000 flygtninge ...?
»Selvfølgelig er der grænser for, hvor mange vi kan klare, men hvis man beder os om at tage 250.000 flygtninge, så skal vi selvfølgelig gøre det. Det er indlysende. En anden ting er at indlemme dem for tid og evighed i vores samfund. Sandheden er, at der ikke er noget vanskeligere end at blive integreret i en velfærdsstat. Den er fandeme så ordnet i alle henseender. Du kan jo ikke bevæge dig, vel? ...«.
Det er for børnebørnene
Er det i sig selv bekymrende, at det er folk med en anden kultur og baggrund, der kommer herop?
Der går et øjeblik, før Kastholm svarer.
»Det kommer an på antallet. Selvfølgelig er det bekymrende, hvis der kommer så mange af en radikalt anderledes kultur herop og truer det, vi som danskere og nordeuropæere regner for værdifuldt – kønnenes ligeberettigelse, demokratiet, at der ikke er en eller anden religiøs autoritet over det politiske«.
Men det ville vel forudsætte, at muslimerne fik flertal. Er vi ikke et demokratisk land?
»Jeg ved ikke, om det ville forudsætte, at de fik flertal ...«.
Claes Kastholm tænker sig igen om.
»Jeg er lidt bange for at bruge dette eksempel, det er derfor, jeg tøver. Jeg ved jo, at jeres læserbrevskribenter er meget opfarende, meget lidt tænksomme ... Så man skal passe på med at bruge visse billeder. Men der er jo en grund til, at vi altid vender tilbage til Hitler, for det er ligesom det billede, vi har, når vi skal tegne en forfærdelig konsekvens af noget ... Hitler komme ikke til magten ved flertal. Nazismen var en revolution ...«.
Du synes, vores læserbrevskribenter er uvidende ...?
»De er i hvert fald meget labile mennesker, der hele tiden får kaffen galt i halsen«.
Men føler du dig hævet over os alle sammen?
»Nej, nej, nej. Det, jeg skriver, tror jeg, de fleste mener. Jeg tror bestemt ikke, jeg indtager et særstandpunkt«, siger Claes Kastholm.
Han er bare bekymret for fremtiden. Og bekymringen gælder i høj grad hans fem børnebørn, hvoraf det yngste kun er 3 år. Han er parat til at kæmpe for, at dette barn kan blive voksen i et samfund, der har »de samme grundkvaliteter«, som han selv er vokset op med.
Kunne man ikke også frygte, at vores børnebørn om 20-30 år sidder og skammer sig over, at vi smækkede porten i?
»Nej, det tror jeg ikke, for den problemstilling er ikke aktuel. Vi lukker ikke porten. Vi er bare nødt til, som selvforsvar, at have styr på det. Altså, hvis det fortsætter, som da politiet bare gav op ved grænsen, fordi de var skidebange for de her tv-billeder, så er vi jo på vej ind i kaos«.
fortsæt med at læse
