0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er muslimerne mod danskerne ... Det er potentiel borgerkrig«

Vores børn eller børnebørn kommer til at leve i en islamisk stat, hvis ikke vi lukker grænsen for muslimer, mener historiker og kommentator Mikael Jalving.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tegning: Roald Als/Politiken-Tegning
Foto: Tegning: Roald Als/Politiken-Tegning
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er slemt. Men det bliver værre. Meget værre, forudser Mikael Jalving. Det kan nemt ende med, at muslimerne overtager det hele, fordi vi danskere ikke har andet at stå imod med end et »pøle af slaphed«, som den borgerlige historiker og kommentator udtrykker det.

Vi har sat os i et fredsommeligt hjørne af Café Den Blå Hund på Frederiksberg. Freden afløses hurtigt af et angreb mod dem, der ikke har fattet, hvor skæbnesvangert det er med alle de flygtninge, der for tiden passerer hen over den danske grænse.

»Hvordan kan vi som suveræn stat tolerere, at der nu er 12.000 mennesker, som er vandret igennem vores land uden at vise pas. Hvordan kan det være, at vi reelt ingen grænser har? Det er jo den danske stats ophør i en eller anden forstand«, siger Mikael Jalving.

Det er jo den danske stats ophør i en eller anden forstand

Hvad er det, du frygter? Hvad er du bange for?

»Jeg er bange for, at vi får et Danmark og et Vesteuropa præget af endnu flere spændinger. At der bliver en etnisk dansk befolkning, som har en vis kultur, og så er der i stadig større grad en muslimsk kultur, en muslimsk koloni, som lever efter helt andre vaner, sæder, skikke, normer ...«.

Hvad er problemet med de anderledes sæder, skikke og normer?

»De risikerer jo at gøre den historisk tilkæmpede kernekultur til et fremmedelement i sit eget land ...«.

Hvad er det for en kernekultur?

»Det er, at vi taler dansk. Det er lighed mellem kønnene. Det er, at kvinder ikke går tildækkede på gaderne. Det er, at børn deltager i idræt. At der ikke opstår et dem og os i folkeskolerne, som der gør i øjeblikket. Det er, at bandekultur bliver slået tilbage. Det er, at det religiøse ikke skal have særbehandling, ikke skal have forrang, at det religiøse er en privatsag ...«.

Godt med grænser

Indtil videre taler vi trods alt stadig dansk?

»Ja, Ja, hovedsagelig. Men det er den akkumulerede vækst, der bekymrer mig. For hver gang der er en, der får statsborgerskab, så skal man gange med tre eller fire i familiesammenføring over tid ... Det interessante er jo, at folk på din egen avis og Klaus Rifbjerg i sin tid sagde, at indvandringen bare er et krydderi, der spicer det hele op. Det er en god kaffe med kardemommesmag. Det er fest i gaden ...«.

Mikael Jalving taler hurtigt. Hans sætninger forgrener sig i et højt tempo. Det er ikke altid nemt at få et ord indført.

»Nu siger de samme mennesker, at det multikulturelle er en skæbne, det er en bølge, som har forandret Europa, og vi kan lige så godt vænne os til det. Fra at det var et krydderi, så er det blevet til en naturkraft, noget apolitisk, som vi bare skal lære at leve med«.

LÆS OGSÅ:

Kan du give et konkret eksempel på, at samfundet har forandret sig til det værre?

»Puh, sagde du ikke, vi kun havde tre kvarter?«.

Det er ikke alene indvandringen, der har gjort tingene værre, forklarer Mikael Jalving. Det er den ulyksalige kombination af ånden fra 68, velfærdsstat og indvandring, der har fået det hele til at skride. Ikke mindst i folkeskolen.

»Det er blevet umuligt at gennemføre en undervisning, fordi lærerkorpset er rundet af en pædagogisk tradition, hvor det at sætte grænser er gammeldags: Det at skælde ud. Det at finde den skyldige, hvis nogen har lavet ballade, det er omgærdet med så meget tabuisering ...«.

Er muslimske børn mere urolige end danske børn?

»De kommer med en anden kultur, for nu at sige det pænt. Samtidig er den danske kultur undergravet, truet indefra af en opløsningspædagogik, et had til faste former, et had til, at de, der ikke kan sidde stille, de skal uden for døren, at de skyldige skal stilles til ansvar. Vi snakker ikke om at skyde dem ved højlys dag. Vi taler om at vise dem, at der en lærer, som ikke er en ven eller en kammerat, men noget andet ...«.

Ikke fordi de er onde

Hvor ser du ellers tegn på, at det hele er ved at skride?

»Det afspejler sig jo i kriminalstatistikken. Det er afspejlet i forråelsen i det offentlige rum. Danskerne er generelt blevet meget pænere og sødere ved hinanden, men grov vold og voldtægt er i kontinuerlig progression, og det er i høj grad indvandrere, der står for den. Det har vi tal på ...«.