Komiker. Jan Monrad i rollen som Mogens.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Komiker. Jan Monrad i rollen som Mogens.

Kultur

Mogens har lagt kalapøjseren for sidste gang

Komikeren Jan Monrad er død, 64 år.

Kultur

Mogens har stukket 'kalapøjseren' i lommen på sin lange herrefrakke for sidste gang og har for evigt forladt Pladderballe. Nu sidder han formentlig i det hinsides og udveksler med sin nasale stemme sjoflerter med dr. Leo Lummerkrog eller gætter løs i quizzer med absurd indhold sammen med grosserer og gættemester Åge Brodtgaard, der døde i 1994. Og som en af de formentlig forholdsvis få fiktive danskere fik en nekrolog i Nyhederne på TV2.

Pludselig død hjemme

Så stor var gennemslagskraften dengang for nogle af pionererne i stand up comedy i Danmark, Søren Rislund og Jan Monrad. Nu er Jan Monrad, manden bag Mogens, den førnævnte figur og et utal af andre, selv død, 64 år. Det skete pludselig i hjemmet i Holbæk fredag aften, oplyser hans hustru til Ekstra Bladet, som Jan Monrad i en årrække var skribent for.

Mest kendt er han naturligvis for makkerskabet med Søren Rislund i Monrad & Rislund eller Totalpetroleum, som duoen også kaldte sig, primært i starten af karrieren, som indledtes med udgivelsen af et album i 1975. Da var de to københavnske galninge i samarbejde med ligesindede musikere som Tømrerclaus og Mik Schack fast indslag på P3 med absurde radioaviser med nyheder om, at »to drenge i går smeltede i solen på Jarmers Plads« eller sange som ’Kød på bordet’.

Startede i gymnasiet

Med inspiration fra ligesindede som amerikanske Cheech & Chong og britiske Monthy Python, bragte Jan Monrad og Søren Rislund en sort, men swingende humor til Danmark. Da de to mødtes som gymnasieelever på Frederiksberg, blev det ene kladdehæfte efter det andet fyldt med kommentarer, tegneserier, indfald, sangtekster og opdigtede nyheder a la »Otto Leisner skændet i en kælder i København« både i timerne og i fritiden.

LÆS OGSÅ

Da DR gav dem chancen for at optræde for åben mikrofon i programmet ’Fredagsåbent’, var hverken skolelærer Monrad eller postbud Rislund sene til at sige ja tak. De numre og sketches, der ofte blev til, når de to kørte gennem Danmark om natten på vej hjem fra et job, blev i mange tilfælde regulære landeplager som ’VM i Tobaksrygning’, ’VM i skidrop’, ’Øl er gud’ (der fik Carlsberg til forgæves at forsøge at få et fogedforbud nedlagt), ’Jesus og Jens Vejmand’ og ’Syd for Køge’, som selveste Kim Larsen har fortolket.

Lå lige til Larsen

»Sangen lå også rigtigt godt til ham - den har kun tre akkorder«, som Jan Monrad ironisk forklarede mig engang i midt halvfemserne, mens den - trods alt - mere høflige Rislund kiggede bekymret til.

Trods populariteten var der især i karrierens yngre år også folk, som foragtede de »platte« og »svinske« musikkomikere.

»Da vi startede, var vi alene på det marked, så der var ikke andre at skælde ud på... Der er ikke mange, der har sat spørgsmålstegn ved, om vores 'platte' show i virkeligheden var en satire på det omgivende samfund, og at det måske var samfundet, der var plat og langt ude«, som Jan Monrad sagde, da han havde inviteret mig - og naturligvis - Søren Rislund - til frokost hjemme i Asnæs i 2004 for forsøgsvis at sætte tingene på plads.

Senildemente sjuskemidler

Siden dengang holdt duoen sig mest til deres faste optrædener på Damhus Kroen ved København for trofaste fans, senest i 2012 med showet ’Senildemente sjuskemikler’. Venskabet og makkerskabet droppede de aldrig - dertil havde de det simpelthen for sjovt sammen. Som Jan Monrad sagde under frokosten.

»Nogle mennesker har behov for at brænde broer for at komme videre, det har vi åbenbart ikke. Vi burde måske være gået hver for sig for ti år siden. Men det kunne vi ikke tage os sammen til. Og vi har det stadig sjovt. Hvis man sætter sig som mål for sin tilværelse, at det skal være skægt, kan man komme langt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man bestemmer selv

Langt kom Jan Monrad selv. Sammen med Søren Rislund fandt og rendyrkede de en grovkornet humor, som fandt bund i mange forskellige kredse. Som Jan Monrad selv foklarede over sild og snaps dengang i 2004, da duoen stadig var så markante, at de kunne komme i søndagens udgave af Politiken med et interview:

»Man bestemmer selv, hvilken tilgang man vil have til det. Vores show er både for automekanikeren og professoren, og jeg kan godt sige dig, at de er der begge to. Professoren får måske lidt mere ud af det, fordi han er lidt bedre til at differentiere, hvad der bliver sagt, men automekanikeren får jo også sin del. Fordi der nu engang er noget, der er universelt og morsomt, når vi kommer ned syd for livremmen. Det er bare sjovt, og det nytter ikke noget at belære os om det modsatte«.

Nu er Mogens tjekket ud og har lagt »kalapøjseren«, en haveslange med en ballon i enden, hvis formål vi lader fortabe sig et sted under bæltestedet, fra sig for al evighed. Der er sørgetid i både Ubehage og Pladderballe.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce