Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Kultur

Prins Henrik trådte ud af en fransk roman og ind i en dansk velfærdsstat

Prins Henrik er som en karakter fra en roman af Balzac, trådt ud af fiktionen.

Kultur

For nogle år siden sad turister og danskere ved Christianshavns Kanal i strålende solskin og så en fornem ældre båd, som slingrede underligt dovent gennem vandet.

Ved roret stod en ældre herre tilbagelænet i bar mave og elegante lyse bukser og så ud, som om han havde opfundet kunsten at nyde livet. Hvis man gik meget op i fitness og forvekslede sundhed med skønhed, ville man måske have beholdt skjorten på. Men han lignede ikke en, der havde noget at skamme sig over.

Bag ham stod tre matroser i uniform, ranke og smilende. Efterhånden som båden kom tættere på, kunne man høre danskerne snakke højt, nogle grinede endda, og turisterne blev nysgerrige. Og så begyndte de at fotografere, de tog det ene billede efter det andet.

Det viste sig nemlig, at manden ved roret var selveste prins Henrik. Det havde turisterne virkelig ikke regnet med at se i Danmark, og det havde vi andre egentlig heller ikke.

Ingen kunne rigtig finde ud af, om det var pinligt eller på en eller anden mærkelig måde majestætisk at se prinsgemalen i bar mave som kaptajn på en slingrende træbåd på byens kanaler.

Således har prins Henrik over de seneste 40 år i den danske offentlighed været et besynderligt fænomen. Han har gjort for meget af det, som vi bebrejder andre indvandrere, hvis de gør. Han har ikke rigtig lært sproget. Den forhenværende franske greve taler fransk, engelsk, spansk og kinesisk, men sproget i det land, hvor hans kone er dronning, mestrer han ikke.

Og så har han slået sine børn under opdragelsen. Som kronprinsen sagde til sine forældres sølvbryllup:

»Papa, man siger, at den, man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed. Til tider var den måske lidt overvældende og føltes lidt tilfældig«.

Kronprins Frederik er blevet bebrejdet, at han ikke er kongeligt veltalende, men denne passage er en nøgtern, præcis beskrivelse af en tyrannisk far – som han efterfølgende erklærede sin kærlighed.

Igen var det ikke til afgøre, om det var pinligt eller overlegent, at den franske adelsmand ikke lod sig påvirke af, at han opdrog sine børn i en epoke, hvor den fri pædagogik vandt i skolerne, og det blev forbudt ved lov at slå sine børn. De fleste grinede, nogle mere forfjamsket end andre. Ha ... ha.

Danmark er over de seneste årtier blevet kendt og beundret for ligestilling, lighed og moralsk ligeværd. Men i samme periode har vi haft en prinsgemal, som stolt har stået for det modsatte. På sin vis er han en mere kontroversiel skikkelse end Søren Krarup og en større provokatør, end Klaus Rifbjerg nogensinde har været.

Det har måske været svært at være hans børn og givetvis været hårdt at være hans kone, men han har været en fortryllende romanhelt at følge som almindeligt publikum

Oven i købet har han gjort sit personlige mindreværd over for sin kone og sin misundelse på sin ældste søn til et offentligt anliggende. Gennem et interview i BT. Han har været en fantastisk historie for sladderbladene. En mand, som melder officielt afbud til sin kone, landets dronnings, 75-års fødselsdag for dagen efter at rejse på ferie i Venedig.

Prins Henrik er som karakter fra en roman af Balzac, der er trådt ud af fiktionen og ind på den mest overraskende scene, et kongehus i den skandinaviske velfærdsstat.

Det har måske været svært at være hans børn og givetvis været hårdt at være hans kone, men han har været en fortryllende romanhelt at følge som almindeligt publikum, når han med en mine som en koloniherre er troppet op i elegante hatte med en spadserestok, som munder ud i et forsølvet slangehoved.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som ung var han optaget af romantisk litteratur og sværmede for Jean-Jacques Rousseau, men siden overtalte han sig selv til at blive rationalist og dyrkede René Descartes. Han udgav for nogle år siden en digtsamling, som chokerede anmelderne ved ikke bare at være god.

Den var også skrevet over nogle klassiske former, som ingen moderne digter skulle kunne bevæge sig i uden ironi. Prins Henrik blev både sammenlignet med Verlaine og Baudelaire.

Om sin måde at skrive på har han selv fortalt: »Da jeg var lille, fortalte jeg mig selv små børneremser for at kunne falde i søvn om aftenen. Det er på sin vis det samme, jeg gør i dag: Jeg falder til ro med smukke sætninger, som jeg gentager for mig selv«.

Som prins af Danmark har han indimellem været en nærmest skandaløs skikkelse. Men han har på sin egen måde også været den mest kongelige af dem alle.

----------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at det var til dronningens 70-års fødselsdag, prins Henrik meldte afbud.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce