København og Frederiksberg bør gå i offensiven og få arkitekter til at skabe en række unikke pladser oven på de kommende metrostationer. »Tænk, hvis vi fik 17 pladser lavet af nogle af verdens bedste landskabsarkitekter. Det ville jo være et internationalt trækplaster«, siger formanden for Danske Landskabsarkitekter, Jacob Kamp. LÆS OGSÅHer er de: Næsten usynlige metrostationer er pæne og kedelige Han fremhæver Barcelona som en by, der gennem de seneste 20 år har arbejdet meget bevidst med byens små og store pladser og givet byen et kæmpe løft, der har brandet den internationalt. Derfor er det en skandale, at København og Frederiksberg er så uambitiøse, når pladserne alligevel skal graves op og anlægges på ny, mener han. »Vi risikerer at få nogle pladser, der mest er tænkt som låg på metrostationerne«, siger han. Ikke ansvarligt Det er ikke bare byens største plads, Rådhuspladsen, der har brug for en samlet holdbar løsning, det har alle pladser, hvor der laves metrostationer, mener Jacob Kamp. »Det er skandaløst, at der ikke er afsat penge til arkitektkonkurrencer og udvikling af de 17 byrum oven på de nye metrostationer.

LÆS OGSÅ Redaktør: Udskriv øjeblikkeligt en konkurrence om Rådhuspladsen

Jeg forstår ikke, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke er gået mere aktivt ind i det. De er ikke deres ansvar voksent«, siger Jacob Kamp.

Reaktionen kommer, efter at Metroselskabet har offentliggjort planerne for pladserne, som selskabets arkitekter står for. Det fik Politikens arkitekturredaktør, Karsten R.S. Ifversen, til at efterlyse en arkitektkonkurrence om Rådhuspladsen. Metroselskabets forslag var til et enkelt hjerte og ikke en samlet holdbar løsning.

Potentialet bør afsøges
Men Metroselskabet er kun sat til at komme med forslag til den ende af Rådhuspladsen, der kommer til at ligge oven på metrostationen. Ikke til en samlet løsning

Og det dur ikke, mener Jacob Kamp. Rådhuspladsen er så vigtig en plads i København, at det er fuldstændig uholdbart ikke at lave en samlet løsning for hele pladsen. Og det kan kun ske via en konkurrence, hvor der kommer fem-ti bud på, hvordan den skal se ud i fremtiden.

»Den er et helt særligt byrum i København. Dens potentiale bør afsøges via en arkitektkonkurrence, så vi kan få nogle nytænkende bud på, hvordan pladsen skal være i fremtiden«, siger han.

Cadeau til København
Også Akademisk Arkitektforening mener, at det er ærgerligt, hvis byen ikke udnytter muligheden og er ambitiøs med de pladser, der skal være oven på metrostationerne.

»Metroen er et kæmpeløft til byen, og det er en stor cadeau til København, at vi får den. Derfor bør der også være fokus på, hvordan vi lægger en byrumsmæssig kvalitet over jorden oveni«, siger formanden, Natalie Mossin.

LÆS OGSÅKøbenhavnernes ønskeby har stier mellem hustagene

Hun vil ikke lægge sig fast på, hvordan kvaliteten sikres. Men hun mener, at det er nødvendigt med debatten.

»Når vi laver noget så ambitiøst som metroen, er det også en kæmpe mulighed for at få en helhedsbetragtning med og se på, hvad pladserne kan tilføje byen, og hvordan metroen bliver et aktiv ikke bare under byen, men også over«, siger Natalie Mossin.

Brug for nytænkning
Metroselskabet har afholdt en række åbne møder for nogle af de pladser, hvor der laves metrostationer. Her kunne borgerne komme med input til selskabets arkitekter, der så siden har indarbejdet nogle af ideerne i de planer, der er for pladserne over hver enkelt metrostation. Mere end 4.000 borgere mødtes med Metroselskabets arkitekter.

Men ifølge Jacob Kamp giver det ikke det nødvendige input.

»Borgerinddragelse skaber ikke nytænkning og nyt design. De fleste borgere har ikke den nødvendige faglighed til at kunne forestille sig noget helt nyt. De forestiller sig noget, de kender. Derimod kan en arkitektkonkurrence give nogle helt nye og anderledes bud på pladserne, som ingen havde forestillet sig, og som man så kan have en debat om«, siger Jacob Kamp.

Metroselskab: Det bliver flot
Metroselskabet har ingen mulighed for at udskrive konkurrencer for de 17 byrum over metrostationerne, oplyser chefarkitekt Lise Lind.

Selskabet har en bunden opgave med at etablere stationsforpladserne inden for et område af 15 meter fra stationen. Her skal de udforme området og sørge for blandt andet ovenlys til stationen, beplantning og cykelparkering.

LÆS OGSÅNye metroplaner skåner Marmorkirken

»Der har været en flerårig dialog mellem os og kommunen om de rigtige løsninger. Og der er en klart udstukket opgave. Men vi har allieret os med eksterne landskabsarkitekter, der har været med til at tegne nogle af byens mest markante pladser, og jeg har fuld tillid til, at vores arkitekter nok skal lave et flot og godt stykke arbejde«, siger hun.

Vil I modsætte jer, hvis politikerne lytter til kritikken og beslutter at udskrive arkitektkonkurrencer for pladserne?

»Nej, overhovedet ikke. Arkitektkonkurrencer er gode. Og ønsker politikerne det, så er vi helt klart med på at få det til at fungere«.

Følger proces

Men det gør overborgmester i København Frank Jensen (S) ikke.

»Der har været en særlig proces om forpladserne, som Borgerrepræsentationen vedtog i 2008, hvor man besluttede at inddrage landskabsarkitekter udefra. Nu får man det til at lyde, som om der har siddet en piccolo med en fedtblyant ude på Metroselskabet og lavet tegningerne. Men der er faktisk en masse arkitekter og en masse borgere, der har blandet sig«, siger han.

LÆS OGSÅ Guide: Gå en tur i fremtidens København

Skitserne er foreløbige og kan fortsat laves om frem mod den endelige vedtagelse i 2014, fremhæver Frank Jensen.

»Metro Cityringen er allerede et projekt til 21 milliarder kroner, og derfor vil jeg ikke kræve arkitektkonkurrencer. Der vil altid være nogle, der synes, det er grimt, og nogle, der synes, det er pænt. Så vi følger den proces, vi har tilrettelagt«, siger han.