Kultur

17-årige Mariam: Jeg elsker, at der åbner en kvindemoske

Der er behov for Mariam Moskeen i København, mener flere. Men det havde været fedt, hvis moskeen også var åben for mænd, siger de.

Kultur

Hun er 17 år, går i gymnasiet i Aalborg - og så deler hun navn med den nye moske for kvinder i København, Mariam Moskeen. Mariam Molavyzada »elsker«, at der er kommet en ny moske med kvindelige imamer.

»Der er behov for moskeer, som ikke er mandsdominerede. Og jeg elsker, at der nu åbner en ny moske, hvor kvinder også kan være imamer, stå på talerstolen og lede bønnen«, siger Mariam Molavyzada.

Hun havde dog foretrukket, at der både var rum til mænd og kvinder i moskeen.

»Jeg synes, det ville være fedt, hvis moskeen også var åben for mænd – ligesom de allerede eksisterende moskeer er åben for begge køn. Jeg ser ingen grund til adskillelse«.

»Jeg synes, det er en god idé at lave et opgør med de mandsdominerede tendenser, der er inde i moskeen. At det kun er mænd, der står på talerstolen og mænd, der leder bønnen. Men jeg synes ikke, det er nødvendigt at opdele moskeerne. Det går lidt imod det formål, man egentlig har. Nemlig at sikre, at kvinder er på lige fod med mænd – også i moskeerne, som er et religiøst sted«, siger Mariam Molavyzada, som selv kommer i moskeen i Aalborg en gang imellem.

»Det er delt op i et sted, hvor kvinderne er, og et sted, hvor mændene er, men det er mændene, der taler og leder bønnen«.

Negative røster

Khaterah Parwani, der er jurastuderende og næstforkvinde i Exitcirklen mod psykisk vold og social kontrol, sidder i komiteen bag den nye kvindemoske, og hun mener, at kvindemoskeen er »et kæmpeskridt i den rigtige retning i forhold til religion i praksis i Europa«.

»En moske for kvinder er kontroversielt i Danmark, for det siger sig selv, at der ikke er nogen imamer, der støtter op om sådan et projekt. Jeg er ikke selv særlig religiøst praktiserende, jeg støtter op om projektet ud fra et ligestillingsperspektiv. Det skuffer mig, at der har været en negativ tilgang til projektet også blandt unge muslimer. For de kvinder prædiker jo ikke en anden religion«, siger hun om nogle af de kritiske røster, der har været, da en af kvinderne bag kvindemoskeen, imam Sherin Khankan, stod frem og berettede om initiativet og behovet for et religiøst sted for muslimske kvinder med kvindelige imamer til at lede fredagsbønnen.

Og der ér vitterlig behov for alternativer til de etablerede stormoskeer, mener Parwani.

Der burde være adgang for mænd i moskeen også. Min drøm er, at man gør op med kønsadskillelsen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har en stor gruppe unge, der mangler kvindelige imamer, en moske, der er åben over for homoseksuelle, tværreligiøse vielser og en sjælesørger, der er en kvinde. Det har de i andre europæiske lande. I England er der rigtig mange alternative moskeer. Det synes jeg også, vi skal have i Norden. Ellers risikerer vi, at en stor gruppe blandt de yngre generationer vil føle sig uden for den religiøse del, og for denne gruppe spiller religion fortsat en væsentlig rolle. For mig personligt er det en privat sag, og jeg opsøger ikke religiøse bygninger for at blive klogere på religion eller praktisere religion, tværtimod er det nærmere en åndelig relation, hvor jeg arbejder på at være uafhængig af imamer«.

Ligesom Mariam Molavyzada havde Khaterah Parwani foretrukket, at der var plads til begge køn i Mariam Moskeen.

»Der burde være adgang for mænd i moskeen også. Min drøm er, at man gør op med kønsadskillelsen. Det er ikke, fordi andre religioner ikke dyrker den kønsadskillelse, der er også kønsadskillelse i synagogen. Men jeg synes, der skal være mulighed for, at vi har blandede moskeer, hvor andre end kvinder også kan genkende sig selv. Folk, som måske har brug for en alternativ måde at dyrke deres religion på«.

Khader: »Alt for ukontroversielt«

Det konservative folketingsmedlem, samfundsdebattøren og mellemøsteksperten Naser Khader havde også gerne set, at folkene bag Mariam Moskeen havde taget skridtet fuldt ud og inviteret både mænd og kvinder indenfor - og ladet en kvindelig imam lede bønnen for begge køn i samme rum.

»Jeg bryder mig ikke om kønsadskillelsen. Jeg synes ikke, det her minder om en reform, for så skulle man tage skridtet fuldt ud. En væsentlig del af det at reformere er, at mænd og kvinder kan være i samme moske, i samme rum, ligesom inden for kristendommen og jødedommen, og at man giver kvinderne mulighed for at prædike, for de har nogle gange lidt mere at bidrage med end de mandlige imamer og ser tingene forskelligt. Det er ikke nok at prædike for medsøstre, det er også vigtigt, at mændene lytter til deres budskaber. Det havde været meget, meget banebrydende, hvis man havde sagt, at det er en moske, der er åben for alle og styres af en kvindelig imam«, siger Naser Khader, der er medlem af et internationalt netværk, Muslim Reform Movement, der netop har fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder, også i moskeerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke, fordi jeg er imod initiativet (kvindemoskeen, red.) men jeg synes ikke, det er modigt nok, det er alt for ukontroversielt. Jeg kunne bedre forstå initiativet i et muslimsk land, hvor man er nødt til at gå langsomt frem, men det behøver man altså ikke være i Danmark, hvor frihed og kønsligestilling er en del af det her samfunds grundpiller«, mener Khader, der understreger, at der ér behov for ændringer.

»Islam er i dyb krise, det islamiske hus er præget af ufrihed, manglende kritik og selvkritik, for meget overtro og for lidt fornuft, så der er helt klar behov for revolution og for at udfordre rammerne. Initiativet bekræfter jo også, at der er et problem«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce