Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frontløber. Sherin Khankan er imam i den nye moske for kvinder. Her har hun netop forrettet moskeens første vielse.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Frontløber. Sherin Khankan er imam i den nye moske for kvinder. Her har hun netop forrettet moskeens første vielse.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Kvindemoske er del af en international trend

Både muslimske kvinder, sorte muslimer og homoseksuelle muslimer er begyndt at hæve stemmen. I Danmark er Skandinaviens første moske kun for kvinder netop åbnet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks første moske for kvinder med to kvindelige imamer – Sherin Khankan og Saliha Marie Fetteh – er del af en verdensomspændende strømning inden for islam, som man ikke kun oplever i vestlige lande, men også i den mellemøstlige verden, siger flere forskere.

»Det er et opgør med og en modernisering af islam«, siger Mehmet Ümit Necef, der er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Han sammenligner det med flere amerikanske og tyrkiske kvindelige muslimer, der har opponeret mod, at kvindelige familiemedlemmer ikke må stå på samme række som mænd, når der f.eks. afholdes ritualer for en død person.

Men en moske for kvindelige muslimer vil næppe falde i god jord i alle muslimske kredse, mener han.

»De fleste muslimer vil nok synes, det er mærkeligt eller sjovt, men en del konservative, traditionalistiske muslimer vil være imod den fornyelse. De vil synes, man skal holde fast i de gamle traditioner«.

Selvsikre kvinder

Også professor Thomas Jøhnk Hoffmann fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet ser den danske kvindemoske som en del af en international strømning.

»Den feministisk prægede islam er en del af en nyere trend, hvor man har meget outspoken kvindelige stemmer, som blander sig i den religiøse debat og mener, at kvinden har en anden rolle end det traditionelle patriarkalske hierarki. Vi ser det over hele den muslimske verden, med lidt forskellige udtryk. Det er ikke kun kvinderne, der bliver mere selvsikre og tager en autoritet på sig, vi ser det f.eks. også hos sorte i USA, som bruger islam i racedebatten, og homoseksuelle muslimer, som taler om, at islam er fordømmende over for homoseksualitet. Så det her lille eksempel i Danmark er del af en større trend, hvor islam bliver mere pluralistisk indrettet«, siger han.

Men der er også negative aspekter ved pluralismen, mener han.

»Den skaber jo også en form for splittelse – Khankans og Fettehs moske bliver jo undsagt. Og man kan ikke undgå at bemærke, at de her to foregangskvinder er konvertitter. Det siger også lidt om, hvor svært det er internt at bryde de her mønstre«.

Er der behov for det?

»Selvfølgelig har islam brug for intern selvkritik, og der er jo mange ting, der ikke går godt for tiden, og det er noget, der skal tages op hos de troende selv. Der er patriarkalske mønstre og strukturer i den måde, islam bliver prædiket på i dag«.

Selvfølgelig har islam brug for intern selvkritik

Hvor kontroversielt er det at lave en moske kun for kvinder?

»Kvindemoskeer er overhovedet ikke kontroversielt i sig selv; i den mellemøstlige verden har vi reelle moskebevægelser for kvinder, og det er heller ikke usædvanligt, at man har moskeer, hvor det er en kvindelig imam, der leder bønnen for et kvindeligt publikum. Det problematiske ville være, om der skulle holdes bøn for mænd og kvinder samlet og med en kvindelig imam, der skulle lede bønnen - det ville virkelig være banebrydende, selv om der faktisk er teologisk belæg for denne praksis. Men så længe det kun er kvinder, er det helt almindelig praksis«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kvinder overhaler mænd

Når det især er kvinder, der står i spidsen for de nye strømninger, skyldes det i høj grad, at kvindesagen har vundet genklang i hele verden, siger Thomas Jøhnk Hoffmann. Og herhjemme spiller det også ind, at de muslimske kvinder har overhalet muslimske mænd, når det gælder uddannelse.

»I Danmark klarer kvinderne sig jo relativt godt i uddannelsessystemet i forhold til de mange indvandrer- og tredjegenerationsmænd, der sakker bagud. Og der dukker nogle stærke karakterer ud af den proces. Langt hen ad vejen er Sherin Khankan og de andre kvinder en numerisk minoritet set i forhold til dansk islam, men rent symbolsk er de en faktor med en vis gennemslagskraft. Med Sherin Khankan har de virkelig en figur, som formår at komme igennem mediebilledet og skabe debat«.

Og, siger Thomas Jøhnk Hoffmann, så er opbakningen fra det omkringliggende samfund »en sindssygt vigtig faktor«:

»Den ikkemuslimske offentlighed elsker det her og støtter de her avantgardister på alle mulige ledder og kanter ved at gøre et stort nummer ud af det i medieverdenen. Den her lille moske bliver dækket, vi giver nobelpriser til 17-årige modige kvinder, og det er en kæmpestor symbolsk ideologisk kraft, som den traditionelle konservative islam er konfronteret med, og som det er svært at hamle op med«.

»Et stort skridt«

Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, og specialist i islam og moderne muslimske samfund, mener, at det er »et stort skridt«, at vi har fået en moske med kvindelige imamer herhjemme.

»Det knytter sig til en bevægelse, hvor man har set andre kvinder grundlægge menigheder rundt omkring, mest i den vestlige verden, bl.a. i Los Angeles. Så det er en del af en større bevægelse«, siger han.

»Og det er forkætret. Der er mange, der er utrygge ved det, fordi de er utrygge ved, hvad kvinder vil sige til hinanden. Det her har jo en feministisk agenda. Noget lignende har man set med jødedommen, med kvindelige rabbinere, og man skal jo ikke så langt tilbage, førend det også var kontroversielt med kvindelige præster«.

Hvad vil det betyde for islam herhjemme?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis det er noget, folk vænner sig til, og kvinder i muslimske miljøer ved, at det findes, så er der måske et sted, de vil være mere tilbøjelige til at gå hen, og det kan måske betyde, at kvinder der måske ikke er så optagede af religion, finder et sted, hvor religion begynder at harmonere med det, de havde brug for. Det kan også være, det kan betyde, at nogle af de andre moskeer vil lægge sig lidt mere i selen for at holde på kvinder«, siger Jakob Skovgaard-Petersen, som understreger, at det udelukkende er gisninger fra hans side, fordi han ikke kender de muslimske miljøer.

Er der behov for, at der bliver hvirvlet lidt op i islam herhjemme? At der kommer nogen og tager nye initiativer?

»Jeg tror, det kan være meget sundt, men det kan måske også køre nogle miljøer endnu mere i forsvarsposition, fordi de føler, at det smuldrer, hvis kvinderne pludselig organiserer sig«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden