Da Anita Hvid efter med succes at have efterforsket to drab, der forekommer lige så grundløse, som de er brutale, går ned og må til psykolog, sker det uden skrig og skrål, uden blå blink og overdramatiseret tv-serie-æstetik. Næh, hun begynder bare at græde uden at kunne stoppe, da chefen kalder hende til sig og beordrer hende til at »vende det hele med nogen«.
Det gør hun så. Med Mia Norling, der er tilknyttet politiet som psykolog og sammen med sin mand, en afskediget gymnasielærer, har skiftet en luksuslejlighed på Østerbro ud med nordsjællandsk bondeidyl. Men efter bare én – vellykket – konsultation forsvinder psykologen uden videre. Nogenlunde samtidig findes en racistisk byrådspolitiker myrdet i lokalområdet.
Der er ingen spor, ingen mistænkte, ingenting. Med andre ord må Anita Hvid sammen med sin vante partner og kæreste, Thor Belling, ud at rode i tankegods, lidenskaber, frustrationer og holdninger i den danske provins.
Indgang til det danske sind
Vil man vide, hvad der foregår rundt om i det danske land og i de danske sind, uden for politikernes og mediernes radar, er det endnu en gang en god idé at læse Lars Kjædegaard. På sin egen forunderligt underspillede måde får veteranen langet mange overbevisende synspunkter og portrætter over siderne i sine bøger om efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.
Skrivekuglen stilfærdigt ruller gennem landskaber og byer, de med vanligt fine skildringer af alt fra overklasse med filippinsk au pair-pige i kældere over seksuelt eksperimenterende middelklasse til politisk lumpenhed og klimakrisen, fremragende set i mindre målestok.
Selv om stoffet stikker dybt, formår Lars Kjædegaard at gøre det umådelig let, smittende og interessant uden overdrevet drama eller blodsudgydelse.
Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende, selv om dette ottende bind i sagaen måske lige mangler det sidste stik for at gøre lige så godt som de bedste.
