Fremtiden er ikke, hvad den har været. Hvor det 20. århundrede var præget af en tyrkertro på fremtiden og fremskridtet og forandringen – tænk bare på avantgardebevægelserne, futurismen, eller marxismen for den sags skyld – synes fremtiden her i begyndelsen af det 21. århundrede enten at være helt forsvundet eller kun at eksistere i negativ form, som en trussel, en kommende katastrofe.

Det er det, den nuværende multiplikation af kriser vidner om: den såkaldte flygtningekrise, klimakrisen, finanskrisen.