5. juli 1954 havde produceren og ejer af pladeselskabet Sun Records Sam Phillips bedt et par af sine studiemusikere, en guitarist og en bassist, om at møde op i sit studie i Memphis.
Phillips havde spottet en ung og helt ukendt sanger og guitarist, som han havde stor fidus til, og han ville gerne finde frem til en konstellation, som kunne bakke den unge sanger op. Han ville også finde en lyd og en stil, som var anderledes end den forsigtige og pæne, som dominerede plademarkedet i midten af 1950'erne.








