Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ritual. Rabbiner Yehuda Teichtal gør klar til omskæringen af et drengebarn i Berlin.
Arkivfoto: Markus Schreiber/AP/AP

Ritual. Rabbiner Yehuda Teichtal gør klar til omskæringen af et drengebarn i Berlin.

Kultur

»Forhuden er ikke udelukkende en velsignelse«

Modstanden mod omskæring af drengebørn er så massiv i Danmark, fordi vi sætter sundhed højere end åndelighed. Det er både tilhængere og modstandere af et forbud enige om.

Kultur

I et afsnit af tv-serien ’Sex and the City’ kysser Charlotte en ny affære, Mike, hele vejen ind gennem sin entré og ind i soveværelset, hvor de lander på en seng. Men da hun lader sin hånd bevæge sig mod hans ædlere dele, trækker hun sig forskrækket tilbage og siger: »Åh, du er ... den er ...«.

»... ikke omskåret ... Er det o.k.?«, siger Mike.

»Nej ... Jo. Selvfølgelig er det det«, svarer Charlotte.

Lidt senere sidder hun med Carrie og veninderne på en restaurant og fortæller med afsky malet i ansigtet:

»Der var så meget hud, at det var som en Shar Pei (en kinesisk hund med virkelig mange pelsfolder, red.)«.

»Har du aldrig set en, der ikke var omskåret?«, spørger Carrie.

»Jeg er fra Connecticut!«, forklarer Charlotte.

Hvis ’Sex and the City’ var blevet lavet i Danmark, havde scenen være omvendt. Mens de fleste amerikanske mænd er omskårne, minder danske mænds penis mere om den Shar Pei, som Charlotte absolut ikke bryder sig om.

»Et lille indgreb«

Herhjemme vil 9 ud af 10 adspurgte i en Megafon-måling have et forbud mod omskæring af drengebørn. Men hvorfor er modstanden mod omskæring så indædt, når hverken danske eller amerikanske sundhedsmyndigheder mener, det er sundhedsskadeligt?

»Man skal ikke bruge lægelige argumenter i den diskussion. De er i hvert fald svage. Det er et lille indgreb«, siger professor og børnelæge Gorm Greisen, der også er formand for Etisk Råd.

»Ønsker man at indføre et forbud, skal det være, fordi man ikke ønsker den kulturelle praksis, omskæring er«.

5,1 pct. fik problemer

Efter at have gennemtrawlet alt, hvad der var af undersøgelser på området, konkluderede det amerikanske akademi for børnelæger i 2012, at der er flere medicinske fordele ved at omskære drengebørn end ved ikke at omskære dem.

Omvendt viste en undersøgelse fra Rigshospitalet i 2013, at 5,1 procent af de drenge, der var omskåret, fik komplikationer på grund af indgrebet.

»Området er så kulturelt ladet, at det er svært at lave helt neutrale undersøgelser. Men vi ved jo, at forhuden ikke udelukkende er en velsignelse, men kan medføre gener som forhudsforsnævrelse, betændelse og urinvejsproblemer. Det er formentlig også derfor, omskæring oprindeligt er opstået«, siger Gorm Greisen.

Hvorfor vil 9 ud af 10 have det forbudt?

»Fordi det er kulturfremmed for os. Vi, der ikke er jøder eller muslimer, tænker: Hvorfor skal de det? Og så er vi meget materialistiske og fokuserede på kroppens ukrænkelighed, seksualitet, sundhed og krop. Ånd og sjæl går vi ikke så meget op i«, siger Gorm Greisen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svære valg

Sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender har svært ved at forstå den store modvilje mod omskæring, når vi ikke stiller spørgsmålstegn ved at operere børns flyveører ind til hovedet eller lade dem gå med bøjle i årevis, fordi vi synes, det giver et bedre udseende. Han tror, modviljen mod omskæring hænger sammen med en stigende tendens til, at forældre ikke vil tage ansvaret for deres børns åndelighed.

»Jeg møder det også i kirken, hvor flere og flere ikke vil træffe beslutningen om, at barnet skal døbes og være kristent, for det må barnet selv beslutte, når det bliver ældre. Vi tør ikke træffe åndelige valg for vores børn«, siger han.

Privat sag

Religionshistoriker Mikael Aktor fra Syddansk Universitet er næstformand i Intact Denmark, der vil have forbudt omskæring af børn. Han tror, at den hede debat har noget at gøre med danskernes holdning til religion, som primært er en sekulær holdning.

»Religion er en privat sag, som kun vedkommer én selv. Og så tror jeg, vi har et meget avanceret syn på børns rettigheder og børns kroppe, som er udviklet gennem mange årtier. Altså, hvor børn bliver betragtet som individer, som selvstændige væsener med en fremtid, de selv kan forme«, siger Mikael Aktor, der selv er jøde og omskåret.

Men i andre sammenhænge er vi ikke bange for at træffe valg for vores børn?

»Det er fuldstændig rigtigt. Men min pointe er, at der et eller andet sted er en grænse, når man taler om forældres ret til at opdrage deres børn og om religionsfrihed. Jeg synes, at grænsen går her, fordi vi taler om operationer, som bortopererer dele af børnenes krop, som ikke fejler noget, og som ikke er overflødige, som har en funktion. For det er jo en form for operationer, vi i andre sammenhænge ikke tillader«.

Nedsat følsomhed

Du har selv nogle komplikationer med din omskæring?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, for nogle år begyndte jeg at mærke nedsat følsomhed og den slags. Jeg begyndte at eksperimentere med nogle teknikker, hvor man kan danne ny hud. Man kan strække huden på penis, for huden danner hudceller, når den bliver strukket, så man efterhånden får dækket penishovedet«, sigerMikael Aktor.

Og det virkede?

»Det virkede faktisk. Det er ikke forhud, det er bare almindelig hud, men alene den der tildækning af penishovedet gør, at slimhinden på penishovedet genvinder sin oprindelige smidighed. Så jeg har genvundet noget af følsomheden ... Det har jeg simpelthen mærket. Det kan godt være, man siger, der ikke er evidens og dit og dat, men for sådan en som mig, der har følt, at man kunne gøre noget ved det, der synes jeg, jeg har noget at have det i ...«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce