religion. Lovpakken skal ramme religiøse foreninger, så de ikke får offentlig støtte. Det er ikke begrundet, hvorfor loven ikke skal ramme eksempelvis rockerklubber.
Foto: ERNST VAN NORDE (arkivfoto)

religion. Lovpakken skal ramme religiøse foreninger, så de ikke får offentlig støtte. Det er ikke begrundet, hvorfor loven ikke skal ramme eksempelvis rockerklubber.

Kultur

Topjurist: Venstre er på kant med grundloven

Et bredt politisk flertal vil hindre antidemokratiske foreninger i at få offentlig støtte. Men det er forskelsbehandling, at lovforslaget kun er rettet mod religiøse foreninger, siger topjurist.

Kultur

Regeringen er på kant med grundlovens forbud mod forskelsbehandling på baggrund af religion, når den i de formelle begrundelser for sin lovpakke mod antidemokratiske religiøse forkyndere alene udpeger religiøse foreninger som mål for lovene.

Sådan lyder advarslen i to høringssvar fra en af landets fremmeste eksperter i religionsret, Lisbet Christoffersen.

»Vi har hidtil forstået grundlovens paragraf 70 sådan, at man ikke kan bruge religion som argument til forskelsbehandling hverken i lovgivningen eller administrationen. Men i hele dette kompleks siger man, at det er netop det, man vil: Det er religiøse foreninger, der skal rammes. Det er ikke begrundet, hvorfor loven ikke også skal ramme for eksempel rockerklubber«, siger Lisbet Christoffersen, som er professor i offentlig ret på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, til Politiken.

Lovpakken mod hadprædikanter er en direkte udløber af forårets aftale mellem regeringen, S, DF og K, som blev indgået i slipstrømmen efter TV 2’s omdiskuterede dokumentarserie, 'Moskeerne bag sløret’. De fire partier har fået tilslutning fra SF til at forhindre, at foreninger, der modarbejder demokratiet og menneskerettighederne, får offentlig støtte og adgang til at anvende lokaler via folkeoplysningsloven.

LÆS MERE

Kritikken kommer, efter at tænketanken Justitia og Institut for Menneskerettigheder i sidste uge skød løs på den del af pakken, der sigter mod at gøre det forbudt at billige blandt andet terror, drab, voldtægt, incest og pædofili i forbindelse med religiøs oplæring. Forslaget er sjusket og uklart, lød kritikken.

Men også den del af lovpakken, der via en stramning af folkeoplysningsloven skal smække de kommunale pengekasser i for foreninger, »hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder«, har tilsvarende problemer, mener Lisbet Christoffersen.

Det ville være en ganske alvorlig ændring af dansk religionsret

»Kriterierne for at fratage foreninger adgang til finansiering og kriterierne for at komme på tilsyn hos foreningen er simpelthen for uklare og for brede«, siger Lisbet Christoffersen: »Man kan som forening sidde tilbage med en tvivl om, hvad der vil blive opfattet som udemokratisk, og hvilke foredrag der kan betyde, at man bliver frataget støtten. Det kan man ikke læse ud af dette lovforslag«.

Foreninger er bekymrede

Bliver lovforslaget vedtaget i sin nuværende form, vil en passage, der forbyder opfordringer til at bruge alternative retssystemer, også kunne få drastisk betydning for ikke blot muslimske foreninger, der anbefaler brug af såkaldte shariadomstole. Også danske katolikker, ortodokse og metodister opererer på linje med Det Jødiske Samfund i Danmark med forskellige former for religiøs ret, som de troende i et vist omfang anbefales at bruge.

»Det ville være en ganske alvorlig ændring af dansk religionsret, hvis man – i lovbemærkninger og uden nærmere drøftelse og afgrænsning – indførte sanktioner over for disse og andre tilsvarende trossamfund«, skriver Lisbet Christoffersen i sit svar til lovforslaget, der har høringsfrist i dag.

I høringssvarene giver både ikke-religiøse og kristne foreninger udtryk for bekymring. De mener, at forslaget truer foreningsfriheden, bl.a. ved at antidemokratiske udtalelser fra enkeltmedlemmer kan ekskludere en hel forening fra støtte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stramningerne er udtryk for hykleri, mener Bente Hagelund, rektor for Folkeuniversitetet i København – hovedstadens store folkeoplysningsorganisation.

»Allerede i dag er det strafbart at opfordre til vold og omstyrtelse af samfundet, og det fremgår da også klart af motiverne, at forslaget tilsigter at ramme lovlige, men upopulære ytringer. Det virker ærlig talt hyklerisk at råbe op om lighed og menneskerettigheder, når man samtidig vil gøre forskel på foreninger, vi godt kan lide, og dem, vi ikke kan lide«, siger hun.

Politiken har forelagt kritikken for kulturminister Bertel Haarder (V), der indtil søndag var til OL i Rio. Han vil dog læse samtlige høringssvar, inden han kommenterer de enkelte punkter, og siden vurdere, »om der er behov for at foretage justeringer. Jeg har et åbent sind over for gode forslag til ændringer, som løser det angivne problem«, siger Bertel Haarder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden