»Man skal ikke kunne få offentlige støttekroner til radikaliserende aktiviteter«, siger sociaeldemokraternes Trine Bramsen (th.). Arkivfoto.
Foto: Jens Dresling

»Man skal ikke kunne få offentlige støttekroner til radikaliserende aktiviteter«, siger sociaeldemokraternes Trine Bramsen (th.). Arkivfoto.

Kultur

Socialdemokrat: Vi regner selvfølgelig med, at regeringen overholder grundloven

DF forsvarer prædikant-love, efter hård kritik fra jurister og foreninger.

Kultur

Den nye lovpakke mod antidemokratiske, religiøse forkyndere skal naturligvis overholde grundloven.

Sådan lyder reaktionen fra Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen, efter at en førende ekspert i religionsret, professor Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet, har advaret mod, at præmisserne for lovforslaget kan være på kant med grundlovens paragraf 70, der sikrer religionsfrihed og forbyder forskelsbehandling på grund af religion.

Retsordføreren fastholder dog forårets aftale med regeringen, Dansk Folkeparti og Konservative, som blandt andet lægger op til en stramning af folkeoplysningsloven for at forhindre, at religiøse forkyndere via foreningsaktiviteter kan få offentlig støtte eller bruge offentligt ejede mødelokaler til at »underminere« demokratiet, som det hedder.

»Vi regner selvfølgelig med, at regeringen sikrer, at lovforslaget overholder grundloven. Men man skal ikke kunne få offentlige støttekroner til radikaliserende aktiviteter«, siger Trine Bramsen i et skriftligt svar til Politiken.

I sidste uge betegnede tænketanken Justitia den del af lovpakken, der vil gøre det strafbart for religiøse forkyndere at billige blandt andet vold og tvang, som »sjusket«.

Og i dagens Politiken giver flere folkeoplysende foreninger udtryk for bekymring over pakkens forslag til stramning af folkeoplysningsloven.

Og så er det rigtigt, at der kan være andre foreninger, der baserer sig på et religiøst grundlag, der kan blive ramt af denne lovgivning. Sådan er det jo.

Forslaget er præget af »uklare« kriterier for, hvilke udtalelser, der regnes for så udemokratiske, at foreningerne kan blive frataget deres adgang til støtte, lyder det.

Politiken ville gerne have spurgt til Socialdemokraternes reaktion på de konkrete kritikpunkter, herunder om partiet ser behov for ændringer af lovforslaget.

Trine Bramsen svarer dog, at hendes første kommentar »er dækkende«.

Afviser grundlovsbrud

Hos Dansk Folkeparti er Integrationsordfører Martin Henriksen uenig i, at forslagene skulle være på kant med grundloven.

»Jeg tror, at nogen skal vende sig til, at vi udmønter en del af grundloven, der ikke har været udmøntet i særlig stort omfang: Den del, der handler om, at man som lovgiver godt må sætte nogle grænser for religionsfriheden«.

Grundloven rummer et forbud mod forskelsbehandling på grund af religion, siger kritikerne. Men denne pakke sigter udelukkende mod at ramme religiøse forkyndere og for eksempel deres adgang til at få støtte gennem folkeoplysningsloven via foreninger. Den gælder ikke for rockerklubber, som måske også kan siges at undergrave demokratiet. Det lugter vel af forskelsbehandling?

»Det mener jeg simpelthen ikke. Grundloven giver muligheder for at sætte grænser for religionsfriheden. Det står lysende klart. Og når man laver lovgivning, der handler om at sætte rammer for religionsfriheden, så er det jo klart, at den ikke gælder for rockerklubber. Problemerne med dem vil vi gerne adressere, men det er en anden diskussion, og efter min bedste overbevisning er dette indenfor skiven«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Lisbet Christoffersen vil en del af lovforslaget, der forbyder opfordringer til at bruge parallelle retssystemer, kunne få drastisk betydning for ikke blot muslimske foreninger, der anbefaler brug af såkaldte shariadomstole. Også kristne danske katolikker, ortodokse, metodister har ligesom Det Jødiske Samfund i Danmark elementer af religiøse retssystemer, som de troende anbefales at bruge.

»Det ville være en ganske alvorlig ændring af dansk religionsret«, skriver Lisbet Christoffersen i sit svar til lovforslaget, der havde høringsfrist i dag.

DF: »Sådan er det jo«

Men sådan må det nødvendigvis være, hvis der netop ikke skal forskelsbehandles, lyder svaret fra Martin Henriksen.

»Loven må gælde for alle religiøse forkyndere. Havde vi lavet forskelsbehandling her, så det kun gjaldt for imamer, ville jeg være enig i, at det er der ikke belæg for i grundloven«, siger han.

DF'eren anfører, at lovforslaget i sit udgangspunkt er blevet til for at ramme muslimske foreninger, hvor »problemerne med parallelle retssystemer« ifølge integrationsordføreren er mest udbredte.

»Og så er det rigtigt, at der kan være andre foreninger, der baserer sig på et religiøst grundlag, der kan blive ramt af denne lovgivning. Sådan er det jo. Der må man bare sige helt nøgternt, at i Danmark er det de regler, Folketinget har vedtaget, der gælder. Sådan er det for jøder, for muslimer og for katolikker. Punktum«.

SF er ikke en del af den samlede aftale, men har tilsluttet sig den del, der handler om at forhindre, at foreninger, der modarbejder demokratiet og menneskerettighederne, får offentlig støtte og adgang til at anvende offentlige lokaler via folkeoplysningsloven. Politiken har kontaktet SF's gruppeformand Jacob Mark, der er ordfører på lovpakken, med henblik på et interview, men han har ikke svaret på henvendelserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, bebuder »en byge af spørgsmål« til lovforslagene og retter en hård kritik af sine oppositions partneres deltagelse i aftalen.

»Vores opfordring vil være, at man ikke bevæger sig yderligere ud i noget, som kloge mennesker på området advarer om, i bedste fald kan være på kant med grundloven. Jeg kan ikke forstå, at det kan være venstrefløjens opgave at bidrage til at undergrave vores frihedsrettigheder«, siger han.

Kulturminister Bertel Haarder (V) vil efter gennemlæsning høringssvarene vurdere, »om der er behov for at foretage justeringer«. Ministeren vil her have »et åbent sind over for gode forslag til ændringer, som løser det angivne problem«, har han bebudet .

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden