Der bliver rodet ivrigt i kaffegrums, når filmjournalister skal prøve at lodde betydningen af valget af jurypræsident forud for en af de store filmfestivaler.
Jeg må indrømme, at jeg normalt ikke skænker det mange tanker. Nogle gange kan man se en mulig forbindelse med formandens eller forkvindens egne film og smagsløg, men lige så ofte kan man absolut ikke. Ikke sjældent vælger en jury under ledelse af en tilsyneladende mainstreampræsident en nærmest demonstrativt underlig vinderfilm.








