Omgivet af bevæbnet politi i skudsikre veste indtog Yahya Hassan i går den store, men tæt pakkede retssal 3 i Aarhus, hvor han står tiltalt for at have skudt en 17-årig i foden ved en episode i Aarhus V 20. marts i år.
Digteren, der ankom, klædt i stilsikker, mørkeblå habit og elegante sko, har under den foreløbige del af retsmødet forholdt sig roligt og høfligt.








