Om sommeren ser man dem overalt. Horder af forældre, som skubber tungtbelæssede barnevogne, fyldt med genstande til børnebrug. Når institutioner og dagplejemødre holder ferie, så er de også nødt til at holde ferie, og så drager de i store flokke rundt i landet med alt deres børneudstyr. Det er utroligt, hvad man er nødt til at have med for at kunne klare et par dage uden for hjemmets trygge arne. En weekendseng skal man have. Den fylder som en sportstaske, og vejer som en kildevandsdunk fra kontoret, men er let og fiks (står der i brochuren) at folde ud, og en-to-tre timer senere er man klar til at putte barnet. Så skal man selvfølgelig også huske pozy-seat, et babysæde, som man kan spænde fast på en almindelig stol, så den lille kan nå op til bordet. Skiftetøj til nogle dage fylder også en sportstaske, og bleerne skal vi jo også lige have med, og hellere lidt for mange end lidt for få, det er dumt at løbe tør. En tudekop eller to er også et must, og til brug under udflugter er det smart med en lille flaske, der kan lukkes ordentligt.
Husk køletasken
En mindre køletaske er også praktisk til mælken og madpakken. En foldekniv til at skrælle æbler med skal altid ligge i pusletasken (hvem har nu igen glemt at lægge den tilbage???). Og så er der hagesmække, og de mindre savlesmække er nu også praktiske. Og så skal vi lige huske regntøj, gummistøvler, solhat, babysolcreme med faktor 2.000, myggebalsam, termometer, sutter, vællingpulver, tyggevitaminer, havregryn, den særlige grødske, som hun bruger om morgenen, dukker, Kaj-bøger, hendes elskede perlekæder, og hvem tog babyalarmen? Jeg troede, du pakkede barnets ting? Hjemme hos os skiftedes vi i begyndelsen til - i demokratiets og ligestillingens navn - at fare rundt og pakke ting. Men efter flere samlivskriser er vi nu nået frem til, at det er bedst, at min kone ordner den børnerelaterede pakning. Så er der kun en at skyde skylden på, og til gengæld så gør hun sig så meget desto mere umage.
Hjemløse
Jeg er, som de fleste mænd, i stand til at pakke på 10 minutter, så min pligt er at få lukket huset af og køre barnevognen for døren. For når først alle stumperne er samlet sammen, så skal man pakke, og det er selvfølgelig en opgave for far. Og med en weekendseng og et pozy-seat i kurven i undervognen, skal resten faktisk spændes fast med cykelremme på siderne af køretøjet. Og hvis barnet sidder op i vognen, kan der faktisk også stå en pakke bleer bag hendes hoved. Nu mangler man bare en hund med charmeklud for at ligne en af de andre hjemløse. Ikke underligt at de fleste børnefamilier, især med flere børn, overgiver sig og køber en stationcar eller en af de nye store trendy børnebusser fra Citroën eller Renault. Med den slags månedlige afdrag har man brug for to indtægter, og så er det, at det er skønt, at der er noget som hedder kommunal pasning. Inde i en dyb afkrog af min personlighed ligger der noget venstreorienteret (jeg stemte SF, mens jeg gik i gymnasiet og havde runde briller og rødt skæg under hagen), og jeg tænker ved mig selv, at det må være muligt at minimere dette materialistiske helvede. Så man måske kunne nøjes med at gå og hygge sig på halv tid med stofbleer og trælegetøj. Men ærlig talt, jeg aner ikke præcis, hvad jeg skal give afkald på. Vi har hårdt brug for hver en ting. Siger min kone.