Politiken tirsdag: Det Europæiske Melodi Grand Prix lørdag aften får nu et alvorligt efterspil for Danmarks Radio. Formanden for Radio- og TV-klagenævnet, Mogens Koktvedgaard, har besluttet at rejse sag mod DR på grund af de omdiskuterede tv-postkort, der blev vist mellem de 23 sange. Det kritiske fokus er især rettet mod et af postkortene, der indeholdt en kraftig eksponering af en af Grand Prixets seks hovedsponsorer. Det er en klar overtrædelse af reklamereglerne, oplyser Mogens Koktvedgaard. Må ikke optræde i udsendelsen »Det bliver jeg nødt til at se på. For hvis man er sponsor, må man ikke optræde i udsendelsen. Man må ikke eksponeres på en særlig måde. Reglerne siger, at når man er sponsor, må man stå foran og bagefter udsendelsen, men man må ikke optræde inde i udsendelsen med særlige kendetegn«, siger nævnsformanden. Det omstridte postkort er filmet på en fabrik, der tilhører lysfirmaet Martin Gruppen. Og i den lille tv-film er der zoomet ind på medarbejdere, der bærer trøjer med firmaets logo på. Martin Gruppen har leveret lys til det gigantiske show i Parken og er samtidig blandt de seks firmaer, der har betalt en million kroner hver for at være hovedsponsor for Melodi Grand Prixet. »Princippet er at man ikke må købe sig indflydelse på udsendelsens indhold. Det betyder, at hvis man tegner et sponsorat, så forhindrer man sig selv i at optræde i udsendelsen«, siger Mogens Koktved. Afviser ulovligheder Danmarks Radios Grand Prix-chef, Jørgen Ramskov, understreger, at han har været fuldt ud opmærksom på reklamereglerne. Men han mener ikke, at reglerne er overtrådt ved at vise medarbejdere med en sponsors firmatøj på. »Hvis jeg nu mente, at vi havde brudt loven, så havde vi altså ikke gjort det. Det er i hvert fald for mig logik. Jeg har ikke opfattet det som om, at vi har brugt deres logo. Men nu venter jeg og ser på, hvad Mogens Koktvedgaard siger«, siger Jørgen Ramskov. Redaktionelle hensyn bag postkort Han understreger, at det er redaktionelle og ikke kommercielle hensyn, der har styret produktionen af postkortene. »Men jeg har hele tiden sagt, at hvis det var sådan, at vi havde valget mellem at bruge nogle af vores sponsorer eller nogle andre, så har vi i det omfang, det har været redaktionelt fornuftigt, valgt vores sponsorer«, siger Grand Prix-chefen. Af hensyn til en anden hovedsponsor, DSB, havde Danmarks Radio derfor også valgt at filme tog og ikke busser i et postkort om kollektiv trafik, oplyser Jørgen Ramskov. Skal holde sig væk Men ifølge formanden for Radio- og TV-klagenævnet skal firmaer, der håber på at komme til at medvirke i en udsendelse, lade være med at tegne et sponsorat. »Hvis man indskriver sig som sponsor, bliver man noget indskrænket i sin handlefrihed. Man kan udmærket forestille sig, at redaktionen af helt naturlige grunde kunne vælge at lade blikket hvile på en dansk virksomhed, men så må virksomheden holde sig væk fra at være sponsor«, siger Mogens Koktvedgaad, der regner med at have en afgørelse på sagen om ca. en uges tid. Også det danske Melodi Grand Prix i Herning tidligere på året blev kritiseret for at være på kanten af radio- og tv-lovens bestemmelser om, at tv- udsendelsers redaktionelle indhold skal holdes fri for kommercielle interesser. Derfor var Danmarks Radio advaret forud for lørdagens store arrangement. Postkortene er produceret af produktionsselskabet Iris, der selv er kommet med forslag til optagelsessteder, oplyser produktionsleder Nikolaj Thide. Naturligt valg »Vi ønskede at lave noget om dansk højteknologi. Vi var også ude og besøge andre firmaer, men selvfølgelig var vi da bevidste om, at Danmarks Radio havde nogen aftaler kørende med Martin, og det var en naturlig følge af situationen at tage kontakt til dem«, siger han. Også Danmarks Turistråd fik sit logo vist i et af postkortene. Turistrådet er ikke nogen egentlig sponsor, men har skudt knap to millioner offentlige kroner i Grand Prixet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








