Hvis man ikke vidste, at der ikke holdes rockkoncerter i Grundtvigs Hus i Studiestræde, kunne man let blive i tvivl mandag eftermiddag. Kaos herskede uden for bygningen, trafikken kunne ikke komme frem for menneskemængden, og uniformerede vagter måtte holde folk ude. Indenfor var forholdene mere ordnede, men ikke meget anderledes. Der var folk overalt: på gulvet, langs væggen og naturligvis på de flere hundrede stole, der til lejligheden var opstillet i kælderens pompøse foredragssal. Sociologiprofessor i verdensklasse Anledningen: et foredrag om byudvikling. Okay, ikke et helt almindeligt foredrag. Taleren var den polsk-britiske Zygmunt Bauman, en af sociologiens absolutte verdensstjerner. Bauman, der er professor i sociologi i Leeds i England, er en af verdens førende forskere i begreberne modernitet og post-modernitet og deres samfundsmæssige betydning, og at dømme efter folks påklædning og alder var flertallet af tilhørerne også studerende. Bauman brød i 1989 igennem til en større offentlighed med sin bog 'Modernity and the Holocaust', hvor han argumenterede for, at Holocaust kun kan forstås i lyset af de bureaukratiserings-processer, som var et iboende element i moderniteten. Menneskemængden kunne derfor forklares. Men hvorfor invitere en sociolog til at tale om byudvikling? Det spørgsmål havde Bauman også stillet sig selv, da han var blevet spurgt af Byforum, der arrangerede foredraget. Men at høre en sociolog var måske alligevel ikke så dumt, kom han frem til, eftersom byen og de udfordringer, den står overfor, ikke standser ved byens fysiske rammer. Tværtimod er byen, sagde Bauman, »et mikrokosmos, et sammenpresset billede af samfundet, der rækker langt forbi bygrænsen«. Og netop det forhold, at byerne og deres udvikling ikke kan begrænses til byen selv, er ifølge Bauman den store udfordring. Mens de store fremskridt inden for kommunikation og transport har undermineret byens - og for den sags skyld nationalstatens - reelle magt, er politikken nemlig stadig lokal. Det skaber et stigende hul mellem magten på den ene side, der bliver mere og mere global og frigjort fra de normale demokratiske værdier, og politikken på den anden side, som stadig er meget lokal, men mere og mere magtesløs over for de problemer, den stilles overfor. Mikrokosmos Og fordi byerne er samfundets mikrokosmos, er problemet især aktuelt i byerne. De tvinges til på lokalt plan at forsøge at løse problemer, der i virkeligheden har globale rødder. Aktuelle eksempler på den konflikt er f.eks. miljø, klima og naturligvis global terrorisme. Men det kan naturligvis ikke lykkes, og det skaber en stigende utryghed for beboerne i byerne, hvis udslag bl.a. er de mange 'moderne ghettoer', der er på fremmarch i mange byer med bevæbnede vagter og beskyttede samfund bag høje mure. Udviklingen er derfor ikke noget, som god byplanlægning i sig selv kan hindre, mente Bauman, som dog alligevel havde et par forslag. Arkitekter og byplanlæggere skal så vidt muligt forsøge at skabe pladser, hvor man lokkes til at opholde sig i længere tid. Dermed modvirkes ghettoens tendens til isolation, og i mødet med fremmede bliver frygten for både dem og det ukendte mindre. Og konflikterne derfor færre. Et sted, det ikke så ud til at være lykkedes, var Københavns nye havnefront, mente den udenlandske gæst. Det virkede ikke, som om han dermed fornærmede nogen af de tilstedeværende.