Kan kunst defineres? Denne evigt aktuelle diskussion er brudt ud igen i forbindelse med virksomheders ret til skattefradrag for kunstnerisk udsmykning af nybyggerier til over en million kroner, som blev gennemført ved indgangen til 2001. Billedkunstloven blev udarbejdet og vedtaget under kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R), og den bygger på den allerede eksisterende lovgivning på området for offentligt byggeri. Men selvom billedkunstloven således er et produkt af den tidligere regering, så ser det ud til, at den nuværende kulturminister, Brian Mikkelsen (K), vil udbygge idéen om skattefradrag til også at omfatte virksomheders køb af mobile kunstværker som malerier, fotografier samt mindre installationer og skulpturer. Før skattefradraget til udsmykninger overhovedet kan komme på tale, er der dog en række regler, der skal overholdes for at sikre, at der rent faktisk er tale om en udsmykning. For eksempel hedder det i paragraf 1 stk. 5, at den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved den bygning, den er en del af eller knytter sig til. Men det, der for alvor har ført til diskussion, står i paragraf 1 stk. 3 om Akademiraadet. Rådet, der er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, skal over for staten og skattemyndighederne bekræfte, at der rent faktisk er tale om en kunstnerisk udsmykning. Loven pålægger således Akademiraadet at udarbejde en fortegnelse over forhåndsgodkendte kunstnere, hvilket vil sige samtlige medlemmer af Billedkunstnernes Forbund, Kunstnersamfundet, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Kunsthåndværkere, Danske Designere - samt alle, der er uddannet på en af Kunstakademiets billedskoler. Tilsammen tæller listen 3.800 kunstnere, omkring 1.000 flere, end man havde forventet. Skulle en virksomhed ønske en udsmykning af en kunstner, der af den ene eller anden grund ikke findes på listen, så skal en tegning af udsmykningen først godkendes af Akademiraadet. Autodidakte kunstnere, der står uden for de billedkunstlige foreninger, frygter derfor at blive valgt fra til udsmykningsopgaver, fordi de ikke på forhånd kan garantere, at deres arbejde kan godkendes og derved opnå skattefradrag. Men kunne disse kunstnere så ikke søge om at blive optaget i en af de fem billedkunstlige organisationer? For at blive optaget i Billedkunstnernes Forbund kræves det ganske vist, at man på tre censurerede udstillinger er sluppet gennem nåleøjet, men i Danske Billedkunstneres Fagforening ser man helt bort fra censurerede udstillinger som optagelseskrav og organiserer alle, der lever af billedkunsten. »Jeg er af den holdning, at kunst er noget sjovt noget, hvor vi alle til stadighed og altid vil tage fejl«, siger Thomas Kluge, der søndag åbnede sin udstilling 'Kunstens virkelighed' på Nivaagaards Malerisamling. Kluge er selvlært, og selv om han netop er blevet optaget i Koloristerne, så har han det ikke godt med de forbund, der findes for kunstnere - og hvis medlemskab automatisk ville sikre ham en forhåndsgodkendelse. »Jeg har det svært med god kunst og dårlig kunst, for jeg tror kun tiden kan dømme. Noget går i glemmebogen, og noget bliver stående, og derfor kan jeg ikke gå ind i en gruppe, hvor man siger 'dur' og 'dur ikke'. Jeg har det bedst udenfor«, siger Kluge. Er imod Akademiraadet Netop distinktionen mellem det der dur, og det der ikke gør, står også centralt i Kluges modstand mod Akademiraadet, eller for den sags skyld andre, som bedømmere af kunstnerisk kvalitet. »Man opdeler kunsten i den seriøse, der kan blåstemples, og i det, der ikke dur. Men lige præcis hér må friheden råde - også for lortet, det, der ikke bliver til noget andet, det, der bliver til ingenting. Ellers er vi jo tilbage i diskussionen om pointgivning. Og så er spørgsmålet ikke længere, om man kan give point til kunsten, men hvem der har lov til at give dem. Og det er jo svært at gå ud og være dommer i den slags ting, netop fordi sandhedsbegrebet ikke eksisterer«, siger han. Kun to ansøgninger Ironisk nok var tilføjelsen til billedkunstloven om Akademiraadets bedømmelse af projekter, udført af kunstnere uden for listen, ment som en udstrakt hånd til dem, der af den ene eller anden grund står udenfor. I stedet er den blevet startskuddet til en debat, som hurtigt bliver skinger. Indtil nu har Akademiraadet kun modtaget to ansøgninger, og begge opnåede omgående godkendelse, men det vil ændre sig, hvis Brian Mikkelsen udvider skattefradragsretten til at omfatte mobile værker. Hvordan disse skal bedømmes, arbejdes der i disse dage på at finde ud af i Kulturministeriet.